Måske undrer du dig over, at jeg har hængt valgplakater op i krydset ved REMA 1000 i Hadsten og i Lyngå?
Men det er der en meget god grund til, nemlig menighedsrådsvalget 17. september.
Jeg har i snart mange år været en del af Menighedsrådet i Lyngå. Og det vil jeg erne fortsætte med.
Hvorfor?
Fordi jeg er kristen og fordi jeg føler, at det er et virkeligt meningsfuldt hverv at sikre, at Folkekirken også lokalt er en integretet og vigtig del af vores fælles kultur og hverdag.
Trods alt er vi stadigvæk en stor majoritet, der er medlemmer af Folkekirken.
Hvorfor kører jeg rundt med mine valgplakater i en el-cykel?
Det gør jeg, fordi jeg tager den grønne omstilling alvorligt. Og fordi Region Midtjylland i den forbindelse har stillet to el-cykler til rådighed for Lyngås borgere.
Folkekirken vil også bidrage til den grønne omstilling i Danmark
Det skal blandt andet ske ved at omlægge kirkens jorde, reducere energiforbruget, genanvende affald, købe bæredygtigt ind og inspirere andre.
Folkekirkens Grønne Omstilling omfatter hele folkekirken – både det, der sker i de lokale kirker og i stiftsadministrationer og fællesfondsinstitutioner.
Folkekirken har derfor meldt sig helhjertet ind i det fælles samfundsansvar for at udvikle bæredygtige løsninger og bidrage til den grønne omstilling.
Personligt har jeg nu bidraget til den grønne omstilling ved at benytte en at el-cyklerne i Lyngå, men endnu vigtigere: Jeg har genanvendt nogle af mine valgplakater fra kommunalvalget ved at få trykt de nye på genbrugspapir.
Jeg håber, du vil huske mig til valget 17. september.