|

Vanvidsbilister kørte med over 200 km/t

Østjyllands Politi oplyser

Foto: Lars Aarø

 

Fire bilister kan vinke farvel til kørekortet, efter de i weekenden blev taget med over 200 km/t på motorvejen mellem Aarhus og Randers.

Det gik stærkt på motorvejen mellem Aarhus og Randers fredag aften – alt for stærkt! På blot halvanden time i tidsrummet fra kl. 19.00-20.30 mødte politiet tre vanvidsbilister, der havde trykket speederen så meget i bund, at speedometeret nåede op på den anden side af 200 km/t.

En 22-årig mand fik inddraget førerretten på stedet, da han blev målt med aftenens højeste fart på 212 km/t, hvor man må køre 110 km/t. En 26-årig mand, der blev målt til at køre 201 km/t, skulle egentlig også have inddraget førerretten på stedet, men det viste sig, at han allerede var frakendt retten til at køre bil, så han kan nu i stedet formentlig se frem til en fængselsstraf.

”Det er simpelthen rystende, at vi på bare halvanden time kan standse tre vanvidsbilister, der kører på den anden side af 200 km/t. Det kan jeg ikke mindes, at vi nogensinde har gjort før. Det er jo fuldstændigt vanvittigt at køre så hurtigt og udsætte både sig selv og ikke mindst andre for fare,” siger politikommissær Amrik Chadha fra Østjyllands Politis færdselsafdeling.

I alt blev fire bilister ved weekendens færdselskontroller målt til at køre hurtigere end 200 km/t, hvilket går under betegnelsen vanvidskørsel.

 

107 overtrædelser af færdselsloven

Østjyllands Politis færdselsafdeling fik både fredag og lørdag assistance fra flere jysk/fynske politikredse til en større kontrol af de østjyske veje i eftermiddags- og aftentimerne. Kontrollerne var primært koncentreret om det østjyske motorvejsnet, men politiets videobiler kom også forbi i Odder-området og på den sydlige del af Djursland.

Indsatsten førte samlet set til 107 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven – fordelt på 89 personer.

”Det er meget bekymrende, at vi i forbindelse med weekends færdselsindsatser nåede op på den anden side af 100 sigtelser. Mange af sagerne relaterer sig til uopmærksomhed, hvor bilisterne har fokus et helt andet sted, så de både kører over for rødt lys, laver hasarderede overhalinger og kører alt for stærkt. Den form for kørsel udgør en alvorlig fare i trafikken og kan i yderste konsekvens koste menneskeliv,” siger Amrik Chadha.

Blandt nogle af sagerne kan nævnes:

  • 4 står til en ubetinget frakendelse af kørekortet for at køre hurtigere end 200 km/t
  • 14 kan se frem til en kontrollerende køreprøve for enten at køre for stærkt eller for at køre for tæt på den forankørende
  • 42 fik et klip i kørekortet for enten at køre for stærkt, foretage ulovlige overhalinger eller køre frem for rødt lys
  • 14 fik et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon

Derudover blev en 17-årig mandlig bilist sigtet for at havde byttet den obligatoriske voksne ledsager ud med et par unge kammerater. Han overhalede en af politiets videobiler på Djurslandsmotorvejen med 155 km/t og fik, udover en bøde og et klip, lov at parkere bilen, indtil en person med kørekort kunne komme og afhente den.

 

**

 

Pressekontakt

Politikommissær Amrik Chadha, telefon 2269 1169

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 22691087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne

Telefon: 8618 2877

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 491.

Ugens naturbilleder nr. 491.

Efteråret er halvvejs og på søndag er sommertid helvejs. Om vi vil eller ej, er det den mørke tid vi går i møde. Dette giver anledning til at nyde det farverige efterårsløv, for inden længe er det væk ... læs mere
KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

Danmarks Naturfredningsforening viser nye film om de flotteste naturperler i Favrskov ... læs mere
Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

Rentefald: Nu kan du få et 30-årigt lån med en rente 0,5 procent ... læs mere
Høj Stene ved Gudenåen indviet

Høj Stene ved Gudenåen indviet

Favrskov fik torsdag 8. oktober 2020 sin nyeste og ældste attraktion: Skibssætningen Høj Stene ved Gudenåen ved Vejerslev ... læs mere
Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Følg med i Knæk Cancer ... læs mere
Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Er du mest til gåture eller sofahygge? Løb eller ludo? Forskningsprojektet Danmark i Bevægelse sætter nu fokus på danskernes bevægelsesvaner ... læs mere
Bilejer overraskede tyv

Bilejer overraskede tyv

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...