Gadekær
På et kort over Lyngå by fra 1803 , er der aftegnet ikke mindre end fem gadekær eller som der står på kortet damme.
Alle er dækket til i tidens løb og det er selvfølgelig fordi nødvendigheden af at have en dam med vand i om sommeren har mistet sin betydning.
I fordums tid var gadekæret et nødvendigt sted for vanding af kreaturer og et sted at hente vand i, i tilfælde af brand i landsbyen, risikoen for brand var enorm stor med ildsteder med åben ild og tællelys som eneste belysning ofte i vakkelvorne stager der nemt væltede.
Derudover trak man tit hestene igennem vandet for at rense hestenes ben for mudder efter markarbejdet .Som drikkevand var det nok ikke særlig bevendt, da det jo var overfladevand godt fyldt med hestepærer og andre gode sager.
Brønde har været kendt i årtusinder, der har sikkert også været mange i Lyngå inden man fik lavet en boring til fælles bedste. Nede midt på Poul Høgsberg,s mark ned mod lyngåskoven findes stadig en meget stor brønd, der nok er bygget omkring en kilde, som giver vand hele året, efter sigende skulle den have forsynet Lyngå med vand før vandværkets tid, som startede for ca 100 år siden.
Provst Jensen ( præst i Lyngå fra 1887 til 1912 ) og hans hustru Olivia tog aktivt del i sognets anliggender, og fru Olivia var god til at arrangere udflugter ned i præsteskoven, hvor der blev serveret kaffe- jordbær med fløde når årstiden var til det.
Derudover gik parret rigtig mange ture rundt i sognet, grunden til denne viden er at provsten tog mange billeder, som kan ses den dag i dag i Hadsten lokalarkiv ( arkivet er et besøg værd ).
Der er især et billede der tiltrækker sig opmærksomhed, det viser et af gadekærene i Lyngå, sandsynligvis det som har været hvor nu det gamle frysehus ligger.
Provstinden stammer fra en præstegård på Sjælland og er født Mynster, hun har ganske givet haft mange venner og bekendte derovre fra.
En af dem hedder frk. Magius, flot navn, vi ved desværre ikke ret meget om hende.
Men i hvert ved vi at hun på et tidspunkt tager damperen fra København til Randers, med sig har hun en kajak, i den padler hun på Gudenåen fra Randers til Langå og derfra ad Lilleåen til Svejstrup, her er konstrueret et lille køretøj på to hjul hvorpå kajakken bliver transporteret til Lyngå.
Det store øjeblik kommer da kajakken bliver søsat i gadekæret og de fleste af byens borgere tager opstilling, for at blive foreviget ved gadekæret med kajakken i vandet og frk. Magius klar til at padle. Påklædning lang sort kjole og tilhørende sort hat, ingen pjank her.
Gadekærets rolle var ved at være forbi, men først i 1940,erne skriver A. Arffmann en rigtig fin sang med melodi af Bror Karlson.
Når dagens travle værk er endt
Får far sin aftenpibe tændt
Og mor sit sytøj finder frem,
De hygger sig i deres hjem
Men pigen der møde skal sin ven,
Ved nok hvor hun skal finde hen
Ved landsbyens gadekær
Der mødes han og hun,
Hun byder sin hjertenskær
Sin friske røde mund
I aftenens stille fredag
man arm i arm dem ser
ungdom og kærlighed
ved landsbyens gadekær
ungdom og kærlighed
ved landsbyens gadekær
med venlig hilsen
Herluf Nydam Jensen.
