PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

resten-goer-forskellen_723399_1
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
edb52c6a-8f30-430b-afe0-a0cc459893e2
Et absurd pres på rigsfællesskabet – alle må stå skulder ved skulder med Grønland
kampdag
Hold demokratiet i live!
Slimmonstre
Monstre, musik og masser af sjov i vinterferien på Favrskov Bibliotekerne
skilteskov
Kun svagt faldende antal borgere på offentlig forsørgelse i Favrskov
DSCN0509
UGENS NATURBILLEDER nr. 155
Kørestol
Undgår bøvl med rollatorer og kørestole: Et eksempel til efterfølgelse i Favrskov?
Strikkeklubben
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
608515568_1313348307477701_7292178229288347629_n
Vejarbejde på Ådalsvej i Hinnerup 12.-14. januar
billede byrådssalen
Tak for tilliden – nu begynder arbejdet

Plejehjemsbeboere giver topplacering til Favrskov

For første gang er der lavet en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse om livet og forholdene på landets plejehjem. På Social- og Sundhedsudvalgets vegne glæder det formand Rikke Randrup Skåning, at Favrskov er nummer et i Region Midtjylland og nummer fire på landsplan

(modelfoto)

Deltagerne blev blandt andet spurgt ind til deres livskvalitet, maden, kontinuitet i hjælpen, selvbestemmelse, indflydelse på hjælpen, tryghed og samarbejde med pårørende.

Den samlede tilfredshed i Favrskov Kommune er 4,6 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 meget tilfreds. På landsplan er tilfredsheden 4,4.

Resultatet og placeringen til Favrskovs plejehjem glæder medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget.

– Det er ikke lang tid siden, at vores hjemmepleje blev rangeret som den femtebedste i landet, og nu får vores plejehjem så en fornem fjerdeplads. Det er vi i udvalget utrolig stolte af, og det er en kæmpe cadeau til vores mange dygtige ledere og medarbejdere på ældreområdet, siger udvalgets formand, Rikke Randrup Skåning.

Især kvitterer beboerne for, at der på plejehjemmene i Favrskov er en høj grad af kontinuitet – altså at det i høj grad er de samme medarbejdere, der kommer hos beboerne.
– Det har vi i udvalget haft stort fokus på i den her valgperiode, for det er vigtigt, at det så vidt muligt er velkendte medarbejdere, man er trygge ved, som træder ind ad døren til ens lejlighed, siger Rikke Randrup Skåning.

Særligt har man på ældreområdet arbejdet med vagtplaner, der tager hensyn til kontinuiteten, og med at fastholde, at plejehjemmene er nogle gode arbejdspladser med lavt sygefravær og med at minimere brugen af eksterne vikarer på plejehjemmene.

Cirka 9.900 borgere har på landsplan deltaget i undersøgelsen, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældreministeriet. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti adspurgte beboere er tilfredse med deres plejehjem.

– Der har i de seneste år været nogle historier i medierne om kritisable forhold på nogle plejehjem rundt omkring i landet, og de fylder helt sikkert i folks bevidsthed. Den her undersøgelse understreger, at dette heldigvis er undtagelsen, og at beboerne i store træk er meget tilfredse med deres liv på plejehjemmene rundt omkring i Danmark. Så at vi i Favrskov skiller os ud i toppen af en undersøgelse, der generelt tegner et så positivt billede – det er jeg både på udvalgets og hele Favrskov Kommunes vegne særdeles tilfreds med, understreger Rikke Randrup Skåning.

I forbindelse med ældrereformen blev det besluttet, at der løbende skal laves undersøgelser af brugernes tilfredshed, både på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Fremover bliver de gennemført skiftevis hvert andet år. Omkring 28.000 beboere på plejehjem i hele landet blev inviteret til at deltage i undersøgelsen.

På pleje-overblikket.dk bliver det muligt at tjekke op på tilfredsheden i forbindelse med valg af plejehjem eller leverandør af hjemmehjælp.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

skilteskov
Kun svagt faldende antal borgere på offentlig forsørgelse i Favrskov
Kørestol
Undgår bøvl med rollatorer og kørestole: Et eksempel til efterfølgelse i Favrskov?
autumn-4511776_1280
Stor interesse for Bevægelsespuljen
b32cf898-35ec-4949-8d34-b1d5ca2024b0
Må du skide i egen have?