|

Vellykket årsmøde med optagelse af 12 nye klubber!

Nyt fra Motorhistorisk samråd ved Jørgen Kjær

  Jørgen Kjær

Et velbesøgt årsmøde 2015 i Motorhistorisk Samråd bød både på et tilbageblik på det forgangne år samt udstikning af rammer og indsatsområder for det kommende år. Derudover var der optagelsen af tolv nye klubber, så antallet af tilsluttede klubber nu er 110, der repræsenterer samlet medlemstal på cirka 33.000. De nye klubber er medvirkende til at MhS stadig repræsenter samme antal medlemskaber, idet medlemstallet i flere af de ældre store klubber desværre er faldende.

Formanden for MhS, Søren Jacobsen indledte sin beretning med at fortælle, at morgendagens klassikere allerede er sjældne køretøjer. Således er der for eksempel i dag kun indregistreret 19 eksemplarer af Renault 19, der blev udnævnt til årets bil i 1990, i øvrigt samme år som MhS blev stiftet i sin nuværende form.

Søren Jacobsen præsenterede det forgange års mærkesager: Mulighed for fortsat frit at anvende veterankøretøjer på danske veje. Ændring af veterangrænsen til løbende 30 år. En rummelig definition af veterankøretøjer. En fast enhedsafgift ved import som afspejler de faktiske administrationsomkostninger og et brændstoftillæg som afspejler den faktiske miljøpåvirkning.

2015 har blandt andet været præget af et folketingsvalg, hvor der kom nye personer på de forskellige politiske poster, som MhS samarbejder med. Det lykkedes at få fastholdt en tidligere aftale om og gennemført et besøg af den nye transportminister, og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2016, søgte MhS at få ønsket om ændret registreringsafgift for veterankøretøjer med til forhandlingsbordet. Det lykkedes desværre ikke, men MhS vil ufortrødent arbejde videre med dette.

2015 har også været præget af, at der skulle afgives forskellige høringssvar til ny lovgivning, ligesom hele komplekset omkring studenterkørsel har fyldt i dagligdagen på MhS sekretariatet.

Går spændende 2016 i møde

Fremover vil MhS arbejde for at der fortsat er rimelige vilkår for anvendelse af veterankøretøjer. Det omfatter: Veterangrænse på 30 år. EU-synsregler- senest 2017. Modvirke den stigende tendens til at stille urealistiske moderne krav til historiske køretøjer. Justering af reglerne om eksportgodtgørelse og afgiftsgrundlaget for veterankøretøjer samt endeligt et nyt afgiftssystem for veterankøretøjer.

Bestyrelsens fokus i 2016

MhS vil i 2016 sætte fokus på at rekruttere nye klubber, og prøve at få belyst udfordringerne ved nye ”klubformer” som for eksempel internet- og især Facebook-baserede klubformer.

Gennem den igangværende undersøgelse vil MhS kortlægge forsikringsvilkårene for veterankøretøjer, der i mange tilfælde opleves uigennemskuelige.

Fremover vil gamle køretøjer ikke kun blive vurderet som legetøj for indforståede, de skal betragtes og opleves som kulturgenstande, der både skal vises i nutiden, men også bevares for eftertiden, derfor vil MhS arbejde kraftigt på at færdiggøre og aktivere vores kulturpolitik.

Det internationale arbejde er vigtigere end nogensinde før. Der kan være mørke skyer i horisonten – fælles synsregler, forureningsdirektiver og kemikaliedirektiver, der for eksempel sikkert vil gøre det ganske umuligt at få foretaget forkromning fremover.  Det internationale samarbejde i FIVA fastholdes derfor, og MhS er vært for det nordiske møde 2016.

MhS vil ligeledes arbejde for at få de manglende historiske nummerplader med i ordningen. Det er blandt andet de gule nummerplader til erhvervskøretøjerne.

Samtidig vil MhS fastholde og gerne udvide dialogen med klubberne – både gennem Nyhedsbreve,  Facebook, klubmøder, messer og ikke mindst vores nye hjemmeside, hvor vil kommunikere vores arbejde og holdninger. Det er vigtigt, at MhS holder fokus på at skabe værdi for medlemsklubber og medlemmer, så vi stadig kan køre med gårsdagens køretøjer på morgendagens veje under rimelige forhold.

På årsmødet blev der vedtaget et uændret kontingent, og der var genvalg til at poster i bestyrelsen. Sammensætningen kan ses på hjemmesiden.

Faktaboks:

Velkommen til de nye klubber:

MG Car Club – Danish Centre

Knucklegrease Garage

Southern Air Coolers

Classic Mazda Cars

Odsherred County Cruizers

Dansk Volvo Klub

Vamdrup Ford A klub

Tungvognshistorisk Forening

Rolls Royce Enthusiasts Club Denmark

Damptromleklubben

Mopar Club Denmark

Kolding Gear Boxers

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
FUT i pedalerne

FUT i pedalerne

Stadig flere får øjnene op for elcyklens fortræffeligheder ... læs mere
Bliv sommerklar fra top til tå

Bliv sommerklar fra top til tå

Besøg dit lokale apotek og bliv klar til sommeren ... læs mere
Boligsiden :

Boligsiden :

Priserne på huse og lejligheder er nu steget hver måned i et år ... læs mere
Generalforsamling

Generalforsamling

Hadsten Idrætsforenings Petangue Klub ... læs mere
Hvor meget ved du om fald ?

Hvor meget ved du om fald ?

af faldforebygger Martin Finlov, - Favrskov Kommune ... læs mere
Aflysning af Lilleåmarked 2021

Aflysning af Lilleåmarked 2021

Det er med stor beklagelse, at Lions Hadsten Club aflyser Lilleåmarkedet i 2021 ... læs mere
Selvfølgelig skal Lyngås skoleelever trygt kunne krydse Hammelvej

Selvfølgelig skal Lyngås skoleelever trygt kunne krydse Hammelvej

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Varevogne er fremtidens klassikerguld

Varevogne er fremtidens klassikerguld

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Loading...