|

VENSTRE: STATSPENGE ER NOK TIL AT HÆVE NORMERINGEN

Lars Storgaard og de konservative har ikke problemer med at lade forældrebetalingen stige. 

Morten Bang  –  Venstre

Gode konservative dyder som: “ Derfor vil vi lade danskerne beholde flere af de penge, de selv har tjent – både i bunden og toppen” (citat fra www.konservative.dk) er så ikke lige nået hele vejen til de konservative i Favrskov.

For Venstre er det vigtigt, at vores børn har en tryg og sikker opvækst, og her kan kommunen tilbyde daginstitutioner af høj kvalitet.

I Favrskov har de Konservative ikke problemer med at gøre det dyrere for forældrene at få passet deres børn. De Konservative argumenterer for, at med både statstilskud og øget forældrebetaling bliver normeringen bedre, og dermed stiger kvaliteten. Det første er korrekt, for jo flere penge der bliver bevilliget til øget normering, jo flere voksne kommer der i dagsinstitutionerne. Det med kvaliteten er ikke korrekt. Derfor gentager vi gerne, hvad der er faktuelt korrekt:

Hvis vi kigger på den seneste undersøgelse af forældrenes tilfredshed i Favrskov, så er den samlede tilfredshed på daginstitutionsområdet 4,3 ud af 5. Vi ligger på 4,7 ud af 5 på dagplejen og 4,1 ud af 5 på daginstitutioner.

Forældrene er altså generelt godt tilfredse med Favrskovs institutioner og det arbejde, der bliver udført hver eneste dag.

Hvis vi dykker ned i undersøgelsen på institutionsniveau, så er der ikke nogen sammenhæng mellem den bedste normering og den højeste tilfredshed blandt forældrene! 

Der er altså ikke lighedstegn mellem flere ressourcer og højere tilfredshed.

Derfor mener Venstre ikke, at vi skal opkræve flere penge fra forældrene, når der kommer en stor indsprøjtning fra staten, som med sikkerhed vil løfte vores normering. Der er altså ikke noget argument for, at vores gode borgere skal betale yderligere på nuværende tidspunkt. 

Ovenstående mener Lars Storgaard er uklart? For Venstre er det meget klart, hvorfor vi er imod øget forældrebetaling.

Lars Storgaard nævner også, at Venstre har lanceret ”helt fordrejede kendsgerninger om meget høje priser og social uretfærdighed”.

Det vækker underen, eftersom Favrskov faktuelt er den dyreste kommune blandt alle vores nabokommuner (Århus undtaget) , når vi sammenligner priser på daginstitutionspladser for både 0-2-årige og 3-5-årige. Venstre har på intet tidspunkt antydet social uretfærdighed, men blot konstateret fakta: Det bliver dyrere at få passet børn i Favrskov.

Der er to ting, der står krystalklart. 

  1. De Konservative har lagt stemmer til, at det bliver dyrere for forældrene at få passet børn i Favrskov. 
  2. Venstre vil afvente og se effekten af de 7, 021 mio., vi får fra staten, til øgede normeringer, før vi begynder at gøre det dyrere at være borger i Favrskov.

Endnu engang. Til de mange forældre, der nu skal betale mere: Vi beklager.

Venlig hilsen

Morten Bang, Venstre – medlem af Favrskov Kommunes Byråd

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Ses vi til Landsindsamlingen

Ses vi til Landsindsamlingen

Vi glæder os til at se dig ... læs mere
Kørsel uden førerbevis

Kørsel uden førerbevis

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Møde afholdt i Inside i Hammel ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Et enigt byråd vedtog i Budget 2021-2025 at indføre en ny frokostordning til borgere, der visiteres hjælp til at anrette frokost ... læs mere
Loading...