|

Venstre vil skabe balance mellem land og by

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre

Birgit Liin  Venstre

 

Ulstrup Lokalråd har taget et vigtigt emne op: Hvordan får vi skabt balance i Favrskov? Mere end halvdelen af kommunens borgere bor uden for vækstcentrene Søften, Hinnerup og Hadsten, og kommunen må ikke knække over, men skal fremstå som et samlet Favrskov.

Venstre vil udforme en vækst- og bosætningsstrategi, hvor vi for hvert lokalområde analyserer, hvilket udviklingspotentiale der er, og hvilke midler der skal til for at få den vestlige del af kommunen med på væksttoget. Det kan handle om udstykning af flere grunde og også om at fortælle potentielle tilflyttere om de boligmuligheder, der faktisk findes. Og til det formål vil vi involvere de lokale ejendomsmæglere, som kender lokalområderne og markedet. Kommunale grunde i f.eks. Ulstrup, Thorsø og Vissing kan ikke findes på landets største boligportal, boligsiden.dk, men er gemt godt af vejen på kommunens egen hjemmeside, hvor køberne let kan overse dem. Venstre foreslår derfor, at vi lader lokale ejendomsmæglere hjælpe med salg af kommunale grunde i de områder, hvor der er behov for at gøre noget særligt, herunder ved markedsføring på boligsiden.dk.

Vi foreslår også bosætningsevents i lokalområderne, hvor alle lokale aktører slår dørene op og viser byen, institutionerne og butikkerne frem.

Vi vil endvidere gøre skolebibliotekerne i centerbyerne til lokale mødesteder, hvor borgere kan hente og aflevere materiale fra folkebibliotekerne, læse avisen og tilbyde hjælp til lektielæsning. Dette giver måske ikke i sig selv flere tilflyttere, men skaber liv og er et aktiv for dem, der bor i området. Og skulle nogen være i tvivl, kommer her en garanti: Venstre vil ikke lukke de små folkeskoler, men styrke elevgrundlaget, så skolerne kan overleve.

Venstre ønsker et langt større politisk fokus på sammenhængskraften og balancen i kommunen, og dette fokus vil vi sikre ved at lave et nyt politisk landdistriktsudvalg, som skal arbejde tæt sammen med Landsbyrådet.

Alt dette og meget mere kan man læse om i vores valgprogram, som findes på favrskov.venstre.dk

Birgit Liin
Randersvej 56, Nørre Galten
8730 Hadsten

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Legendernes Tid

Legendernes Tid

Kæmpe tillykke, Lars Toft ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

Den 3. december fylder Lars Toft Hansen 80 år. Stort tillykke! ... læs mere
UD I NATUREN (51)

UD I NATUREN (51)

Velkommen til december og dermed årstiden vinter. ☃️🛷☃️ ... læs mere
LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

Det er den 2. december, og om end postens tilsynekomst normalt vakte glæde i de små hjem, var der enkelte firbenede skabninger, som ikke havde øje for buddets kvaliteter ... læs mere
DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

Gå til Gadeberg XL - på toppen af Hadsten ... læs mere
Andel i et Romfad

Andel i et Romfad

Køb en andel i et valgfrit romfad og få 5-6 fl. egen rom med navn, nummer og årstal, samt et flot håndskrevet og indrammet certifikat.  ... læs mere
Taksterne for 2022 er vedtaget

Taksterne for 2022 er vedtaget

På byrådsmødet den 30. november godkendte byrådet i Favrskov Kommune taksterne or 2022 i Favrskov Forsyning ... læs mere
Indbrud i Foldby

Indbrud i Foldby

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...