|

Vestjysk Bank følger trop og sænker indlånsrenten for privatkunder

pressemeddelelse

 

Som konsekvens af det historisk lave renteniveau i såvel Danmark som Europa har flere danske pengeinstitutter gennem de seneste måneder sænket renterne og indført negative indlånsrenter for privatkunder. Udsigten til, at de lave renter med overvejende sandsynlighed fortsætter flere år frem, får nu Vestjysk Bank til at følge trop.

Gennem længere tid er renten som bekendt faldet i såvel Danmark som i resten af Europa. Udviklingen skyldes først og fremmest, at der siden finanskrisen spares mere op og lånes mindre ud. De fleste pengeinstitutter har således i dag et overskud af indlån, der alt andet lige placeres i Nationalbanken. Siden 2012 har indskudsbevisrenten i Nationalbanken været negativ. Når et pengeinstitut i dag sætter sit overskydende indlån i Nationalbanken, skal pengeinstituttet betale 0,75 pct. p.a. i rente for at få lov til at have pengene stående. Dette forhold har fået flere pengeinstitutter til at indføre negative indlånsrenter over for deres erhvervskunder og nu også privatkunder.

– Vi har fulgt udviklingen i renteniveauet meget nøje gennem de seneste år, og særligt de seneste måneder. Vi har løbende sænket vores indlånsrenter for at tilpasse os situationen, og siden oktober 2019 har vores erhvervskunder betalt en negativ indlånsrente på 0,75 pct. p.a. Nu er vi nået et punkt, hvor vi også er nødt til at reagere i forhold til vores privatkunder, idet det meget lave renteniveau ser ud til at fortsætte flere år frem, fortæller Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Rentesænkningen, der gennemføres i henholdsvis februar og marts 2020, er afhængig af en række faktorer, herunder kundens alder, kontotype, indlånets størrelse, og om kunden har sin NemKonto i banken eller ej. Overordnet sænkes renten til -0,75 pct. p.a. for den del af en kundes indlån i frie midler, der overstiger 500.000 kr., hvis kunden er over 18 år og har sin NemKonto i Vestjysk Bank. Har man ikke sin NemKonto i banken, betales en rente på ­-0,75 pct. p.a. af hele indeståendet.

Ligeledes sænkes renten til -0,75 pct. p.a. på pensionskonti og aktiesparekonti på den del af indlånet, som overstiger 10.000, og som ikke er investeret.

Modsat er der en række konti, som ikke bliver berørt af rentesænkningen, herunder pensionspuljer, børne- og børnebørnsopsparinger samt bolig- og uddannelsesopsparinger.

– Førhen var det en del af børnelærdommen, at når man satte sine sparepenge i banken, betalte banken en pris i form af rente for at låne pengene for en stund. Med de seneste års udvikling i renteniveauet er denne lærdom blevet vendt på hovedet, og vi har alle været vidne til et paradigmeskift. Som almindelige forbrugere har vi nydt godt af de lave renter i forhold til at låne penge, konvertere boliglån m.v. Men det lave renteniveau har også en bagside, nemlig at prisen på indlån nu er så lav, at negative indlånsrenter er en nødvendighed for, at banken kan opretholde en tilfredsstillende forretningsmodel, forklarer Jan Ulsø Madsen og slutter:

– Det er vigtigt for os, at vores kunder har en forståelse af, hvorfor vi indfører negative indlånsrenter. Det går ikke i længden for banken både at skulle betale en pris for kundernes indlån og samtidigt betale Nationalbanken for at opbevare pengene. Det er en dårlig forretning og ikke en farbar vej i det lange løb. Det ønsker vi at have en direkte dialog med vores kunder om. Samtidigt har vi en vigtig opgave i at rådgive de kunder, hvor det er relevant, om alternative muligheder for placering af deres indlånsmidler. Erfaringerne fra vores dialog med kunderne er indtil nu, at kunderne generelt set har den nødvendige forståelse af de mekanismer, der er på spil, og jeg tror, vi lige så stille alle sammen er ved at vænne os til den nye virkelighed.

Vestjysk Banks privatkunder modtager i dag besked om rentesænkningen i deres netbank.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger vedrørende nærværende meddelelse, er du velkommen til at kontakte adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen, tlf. 96 63 21 04.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Kvantecomputeren
18. feb. 2020

Kvantecomputeren

Fastelavnsfest
22. feb. 2020

Fastelavnsfest

Loading...

annonce : VI SES TIL FASTELAVN I HADSTEN

annonce : VI SES TIL FASTELAVN I HADSTEN

Lørdag den 22.februar kl. 1030 på Hans Gadebergs Plads ... læs mere
Favrskov Revyen 2020 - Nye toner

Favrskov Revyen 2020 – Nye toner

Løber af stablen fra den 25. til den 28. marts ... læs mere
Irsk aften i Sløjfen

Irsk aften i Sløjfen

Lørdag d. 7. marts afholder de 4 Lions klubberne i Favrskov igen Irsk aften i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
Fra det gamle album i Hadsten Lokalarkiv

Fra det gamle album i Hadsten Lokalarkiv

Max's Pølsevogn på midlertidigt ophold ... læs mere
SANG I DEN BLÅ fortsætter successen

SANG I DEN BLÅ fortsætter successen

Kaj Mørk og Karen Marie Mørk underholdt på fortrinlig vis de ca 90 fremmødte i Sløjfen ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Nekrolog over Karen Tousgaard

Nekrolog over Karen Tousgaard

En sidste hilsen fra LC Hadsten ... læs mere
Vil et snævert flertal uden grund ændre Favrskovs mad og måltids politik?

Vil et snævert flertal uden grund ændre Favrskovs mad og måltids politik?

Læserbrev af Niels Kallehave, DF Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Loading...