|

Vestjysk Bank præsenterer historisk godt første kvartal

Vestjysk Bank er kommet særdeles godt fra start i årets første kvartal, hvor banken kan fremvise et resultat på 241 mio. kr. før skat. Udviklingen er især drevet af stigende renter, lave nedskrivninger og kursreguleringer. Trods samfundsøkonomisk usikkerhed oplever Vestjysk Bank stor aktivitet, især på erhvervsområdet, hvor bankens fokus på vedvarende energi tegner lovende

Vestjysk Bank har netop offentliggjort regnskabet for første kvartal 2023 med et resultat på 241 mio. kr. før skat. Et historisk resultat, da det er det bedste første kvartal i Vestjysk Banks historie og 142 mio. kr. bedre end samme kvartal sidste år. Egenkapitalen forrentes således med 16,5 pct. p.a. før skat.
Administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, siger:
”Jeg er naturligvis meget tilfreds med resultatet, som er et udtryk for flere forhold. For det første har vi markedet med os, idet stigende renter og kursreguleringer bidrager til en rigtig flot bundlinje. Jeg hæfter mig også ved, at vores kunder generelt har handlet fornuftigt og står godt, trods den samfundsøkonomiske usikkerhed. Det kan man se i vores nedskrivninger, men også ved, at vi oplever stadig høj aktivitet.”

Vestjysk Bank opjusterede den 17. april sine forventninger til årets resultat fra 650-725 mio. kr. til 800-875 mio. kr.
”Vores kunder har det grundlæggende godt, og vi ser endda stabilitet i beskæftigelsen og højnet aktivitet på boligmarkedet. Trods det nuværende momentum er verden blevet mere usikker, og derfor er vi stadigvæk forsigtige, når det gælder fremtiden. Det er bl.a. også derfor, at vi har øget det ledelsesmæssige skøn med 20 mio. kr., så det nu i alt udgør 400 mio. kr. Vi er dermed godt rustet i tilfælde af, at de økonomiske vinde vender.”

Strategien virker
En af drivkræfterne bag de seneste års positive resultater for Vestjysk Bank har været den målrettede indsats for at styrke værditilbuddet til erhvervskunderne i bankens markedsområde. En udvikling, hvor fokus især har været på at højne den faglige kompetence og specialisering:
”Vi har det seneste år iværksat en række initiativer, som har gjort det nemmere og mere attraktivt at være erhvervskunde i Vestjysk Bank. I årets første måneder valgte vi at omstrukturere og samle vores ansatte i specialiserede erhvervscentre for at styrke rådgivningen til erhvervskunderne og give vores medarbejdere bedre mulighed for faglig sparring og specialisering,” siger Jan Ulsø Madsen.

Udover at styrke de faglige miljøer, har Vestjysk Bank også udviklet specialiserede kompetencecentre, hvor banken i 2023 tilføjede et center med fokus på vedvarende energi. Denne satsning er nu ved at få fat i markedsområdet:
”Siden vi oprettede det nye kompetencecenter i marts, har vi haft stor succes med at rådgive og medfinansiere grønne projekter, særligt inden for biogas og solenergi. Den grønne omstilling kræver massive investeringer, og derfor oplever vi som bank enorm stor interesse, hvilket jeg også tilskriver, at vi er lykkedes med at samle et stærkt team til opgaven.”

Fastholder forventninger for året
“Vi fastholder de nylige opjusterede forventninger til året.
Det seneste år har lært os, at man ikke kan tage noget for givet. Alene de seneste måneder har budt på store renteændringer, og inflationen har rykket sig på kort tid. Dertil kommer krigen i Ukraine, der stadig giver geopolitisk usikkerhed og præger alt fra energimarkedet til fødevarepriser. Når det så er sagt, har både boligmarkedet og vores kunder vist sig at være yderst modstandsdygtige,”
slutter Jan Ulsø Madsen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Værdighed i fremtidens ældrepleje

Værdighed i fremtidens ældrepleje

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Dobbelt op på portoen: Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100g stiger til 25 kr

Dobbelt op på portoen: Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100g stiger til 25 kr

Fra årsskiftet ophæves den danske befordringspligt, som Post Danmark historisk har varetaget. Det er resultatet af en aftale blandt en række af Folketingets partier ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Stærke fortællinger om tab ... læs mere
Røde Kors tilbyder julehjælp og varm kaffe til indbrudstyvene!

Røde Kors tilbyder julehjælp og varm kaffe til indbrudstyvene!

Indbrud i tre af Røde Kors' lokaler natten til torsdag den 30. november ... læs mere
38-årig mand trafikdræbt efter et færdselsuheld på E45 ved Hadsten

38-årig mand trafikdræbt efter et færdselsuheld på E45 ved Hadsten

Ulykken skete lidt nord for afkørsel 44 sent fredag eftermiddag ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 55

UGENS NATURBILLEDER nr. 55

Efteråret og november takker af, og vi kan sige velkommen til vinter og julemåneden. Vintervejret er i rigtig god tid i år, gad vide hvor længe det bliver☃️ ... læs mere
Stigende smitte i omløb

Stigende smitte i omløb

Af Ellen-Margrethe Jacobsen ... læs mere
Er Regionen og Aarhus Universitetshospital totalt tonedøve?

Er Regionen og Aarhus Universitetshospital totalt tonedøve?

Ledelsen giver en ”fuck finger” til skatteborgerene i almindelighed og de hospitalsansatte i særdeleshed ved at tage på 300.000 kroners dyrt seminar ... læs mere
Hammel Gymnastikforening blandt tre finalister til stor pris

Hammel Gymnastikforening blandt tre finalister til stor pris

Hammel Gymnastikforening er en af tre foreninger, der kommer til at vinde prisen Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening 2023. Foreningen fik stemmer nok til at gå hele vejen til finalen i Jyske Bank Boxen ... læs mere
Ældre Sagen og KL i fælles udspil: Styrk det nære sundhedsvæsen for ældre patienter

Ældre Sagen og KL i fælles udspil: Styrk det nære sundhedsvæsen for ældre patienter

Der skal være trygge rammer, når ældre bliver udskrevet fra hospitalet. Og så skal en tidlig indsats i nærmiljøet forebygge, at skrøbelige ældre bliver unødvendigt indlagt. Det er kernen i et nyt fælles udspil, som Ældre Sagen og KL i ... læs mere
Skal reducerede normeringer i dagtilbud listes ind igennem bagdøren?

Skal reducerede normeringer i dagtilbud listes ind igennem bagdøren?

Af: Isabell Friis Madsen, Borgmesterkandidat Socialdemokratiet Favrskov ... læs mere
Rødt eller blåt eller...?

Rødt eller blåt eller…?

Behøver lokalpolitik nødvendigvis være det samme som partipolitik? ... læs mere
Loading...