|

Veterancampingvognen skal på museum

Af Motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

 

Nu skal campingvognen på museum på Egeskov

 

Af Jørgen Kjær

 

Den 13. december 1926 samledes en gruppe på 8-10 entusiastiske lejrsportsfolk om spisebordet i en lejlighed på Fælledvej på Nørrebro i København for at danne en egentlig lejrklub.

Grupper af københavnere var begyndt at låne et hjørne af bondemandens mark og købe hø til at ligge på i teltene. I Foreningsdanmark blev det hurtigt til klubber, som drev hver sin lille lejrplads.

Dermed var grunden lagt til Lejrklubben Danmark af 1926, som igen samledes i en egentlig campingunion, Dansk Camping Union (DCU).

Retrocampinglivet er en væsentlig del af mange biltræf

 

8.450 kroner for en campingvogn

De første mange år bestod campingvlivet af spidstelt og cykel, men efterhånden vandt bilen indpas, og med udbredelsen af den ændrede campinglivet sig til en bredere del af befolkningen.

Op gennem 60’erne ændrede camping sig så småt i Danmark i takt med, at campingvognene begynde at vinde frem. I 1963 rullede de første forsøg på at skabe en campingfolkevogn ud fra Helmut Knaus’ lille virksomhed i Marktbreit i Sydtyskland. Den fik navnet Schwalbennest, på dansk Svalereden, og i dag er et svalepar på vej til reden stadig Knaus-fabrikkens bomærke.

Campingudstilligen på EGESKOV er populær

 

Knaus Schwalbennest var efter datidens målestok en utroligt velfungerende lille sag. En gasvandvarmer – som mange i forvejen kendte hjemme fra lejligheden – sørgede for komforten, og hvis familien kunne lide at ligge tæt, var det i Svalereden, det foregik: tre personer (eller måske flere) på 134 gange 176 centimeter. Temmelig imponerende ud af en totallængde på mindre end tre meter. I dag er campingvogne oftest tre gange så lange. Prisen var dengang 8.450 kroner.

Toppen af poppen, når man taler veteranautocampere er Folkevognsrugbrødet og med det rigtige og originale udstyr bliver det ikke bedre. Folkevognsrugbrødet blev tidligt bygget om til autocamper. Både fra fabrikken men også med ombygningssæt som for eksempel det danske Poda.

 

Hjul på sommerhuset

Blandt de første, der kom på banen med en dansk udgave af Svalereden, var den daværende ejer af Hinshøj Savværk i Alum ved Randers, Holger Jacobsen. Der var byggestop i Danmark, og det var nærmest umuligt for ham at få afsat de mange sommerhuse, der dannede fundamentet for hans savværk. Og hvad gør en driftig jyde så ved det? Han satte hjul under sommerhuset og kaldte produktet en ”caravan”. Hinshøj Junior på sølle 1,90 gange 2,50 meter var beregnet til tre personer, og med en egenvægt på 410 kilo var det også nogenlunde, hvad en Ford Anglia eller Volvo P-18 kunne trække.

Hippielivet var også en del af campingkulturen

 

Ingen campingvogn uden et trækdyr

Blandt DCUs nuværende medlemmer er det cirka 92 procent, som har en campingvogn. I 1960’erne var der imidlertid kun få, som spåede campingvognene nogen chance. Kun hver ottende danske familie havde bil, og hvad skulle man med en campingvogn uden et trækdyr? Alligevel var der fremsynede forretningsfolk og såkaldte lejrsportsfolk, der hurtigt indså mulighederne i det rullende sommerhus. De satte alle sejl til for at udbrede kendskabet til ”dette nye”.

Det var engelske Sprite, som var i førertrøjen dengang. Hinshøj i Ålum, Dantra i Store Merløse, Eccles fra England og MKP fra Kolding var også kvalificerede bud på fornuftige campingvogne, som dengang kostede det samme som en Folkevogn – cirka 15.000 kroner. Flere danske campingvognsfabrikker opnåede pæne salgstal. Den sidste danske serieproducent af campingvogne, RC i Løkken, måtte dog opgive som selvstændig virksomhed i 1992.

Folkevognsrugbrødet var den perfekte ramme for det mobile liv på landevejen og campingpladsen – hvilket den for øvrigt stadig er, og VW har netop introduceret den seneste moderene udgave af campingbussen.

 

Campingvognen bliver retro

I forbindelse med interessen for klassiske biler er interessen for retro- eller veterancampingvogne også vokset. Det er blevet populært at have et sæt – en bil i en eller anden størrelse med en passende campingvogn efter. Måske lakeret i matchende farver. Trækdyret kan variere lige fra en lille Morris 1000 eller Folkevogn til en stor amerikanske flyder.

Veterancampingvognen kommer på museum

Som en del af tilbehøret til klassiske biler skal veterancampingvogne og udstyr til disse nu på museum. DCU og Egeskov, der nu åbner nu Europas første Camping Outdoor Museum i foråret 2021, efterlyser derfor genstande til museet. Det kan være telte, teltvogne, campingvogne, autocampere, tagtelte med videre. Og det er fint, hvis der følger en god historie med.
-Dét, der begyndte med en kop kaffe i stuerne på Egeskov Slot, munder i løbet af foråret 2021 ud i Europas første Camping Outdoor Museum. Og selv om der umiddelbart kan synes langt fra campingplads til slotshave, så har Egeskov og Dansk Camping Union overraskende mange ting til fælles.

Gamle postkort kan fortælle meget om campinglivet i tidligere tider, som nu også Campingmuseet på Egeskov vil fortælle om.

 

– Jeg har altid haft lyst til at lave et campingmuseum på Egeskov, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle tackle det. Men med Dansk Camping Union får vi en unik viden ind. Det er dén type samarbejde, hvor to plus to giver fem, og hvor kreativiteten styrkes på begge sider, siger greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
Med Egeskovs ca. 250.000 årlige besøgende og med Dansk Camping Unions omtrent 50.000 medlemsfamilier, er det to stærke brands inden for dansk turisme, der går sammen. Egeskov rummer i forvejen både Veteranmuseet, Falck Museet, Købmandsmuseet og en række andre udstillinger ud over selve slottet, den prisbelønnede slotshave, legeskoven, årlige events og meget andet. Dansk Camping Union, er Danmarks største interesseorganisation inden for camping, har eksisteret siden 1926 og driver i dag 20 campingpladser i Danmark.

Campingvogn og klassiker fremstår ofte som ”et sæt” hvor de er lakeret i samme farvenuancer.

 

– Både Dansk Camping Union og Egeskov har som hovedfokus at skabe nogle gode rammer for nærvær og glæde i øjenhøjde med gæsterne, og vi brænder begge for at åbne Europas første Camping Outdoor Museum. Derfor er vi meget begejstrede over at have indgået dette samarbejde, siger DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

Idéen med det nye Camping Outdoor Museum er at give de besøgende lyst til at komme ud i naturen – og inspirere dem til at få endnu flere gode oplevelser sammen udenfor.
– Jeg synes, at et Camping Outdoor Museum passer perfekt ind i de øvrige tilbud, vi har til de besøgende på Egeskov. Ud over at en tredjedel af vores gæster er campister, så beskæftiger vi os med det, folk laver i deres fritid – dér, hvor man har det rart. Og det har man jo, når man er ude i naturen og på camping, siger Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Et amerikanerbiltræf er ofte også en udstilling af fordums campingliv.

 

– Det passer rigtig godt sammen med, at DCUs primære opgave er at skabe rammerne for og inspirere danskerne til at tage på camping – og finde et frirum fra en stresset hverdag. Og vi har ekspertisen og netværket til at være med til at opbygge et fantastisk museum med fokus på camping- og outdoorliv, siger Anne-Vibeke Isaksen.

 

Både greven og den ukronede campingdronning glæder sig til at byde publikum velkommen i foråret 2021:
– I det nye Camping Outdoor Museum kommer der til at være noget for både nysgerrige børnefamilier, outdoor-entusiasterne og de garvede campister, og vores håb er, at alle kan tage ny viden, inspiration til den næste ferie og en god oplevelse med sig videre, siger greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Camping i Harzen – omkring 73-74 – her var det campingvognen og villateltene, der var populære. -Jeg er den lille purk, som sidder ned. Den gule bil var min fars, mener det var en Sunbeam, husker Kenneth Elmquist fra Hørning.

 

– Der bliver også plads til, at bedsteforældrene tager børnebørnene i hånden og fortæller om dengang, farfar var ung. Det skal nok få smilet frem på tværs af generationerne. Jeg tror også meget på, at det nære i at være sammen om en oplevelse, vil kunne dyrkes på det nye Camping Outdoor Museum, og at det passer rigtig godt ind i et behov i tiden, hvor nærvær er en mangelvare, siger Anne-Vibeke Isaksen.

VeteranPosten har tidligere besøgt bilmuseet på Egeskov. Her findes i forvejen flere udstillinger om campinglivet med autocampere, ligesom der tidligere år har været afholdt veterancampingtræf på slottet.

 

Billedtekster:

100: Nu skal camæingvognen på museum på Egeskov. Der har tidligere været afholdt veterancampingtræf  samme sted.

101: Campinglivet og datidens primitive campingvogn kan føres helt tilbage til bilens barndom for 100 år siden. Denne er allerede udstillet på Egeskov.

102: Retrocampingenmiljø på bilmuseet på Egeskov.

103: Folkevognsrugbrødet var den perfekte ramme for det mobile liv på landevejen og campingpladsen – hvilket den for øvrigt stadig er, og VW har netop introduceret den seneste moderene udgave af campingbussen.

104: Campingudstillingen på Egeskov er populær.

105: Retrocamping er yderst populær i dag. Og selvfølgelig skal man det rigtige udstyr og liggestole.

106: Retrocampinglivet er en væsentæig del af mange biltræf.

107: Toppen af poppen, når man taler veteranautocampere er Folkevognsrugbrødet og med det rigtige og originale udstyr bliver det ikke bedre. Folkevognsrugbrødet blev tidligt bygget om til autocamper. Både fra fabrikken men også med ombygningssæt som for eksempel det danske Poda.

108: Citroen Hy var og er også en populær campingbil.

109: Hippielivet var også en del af campingkulturen.

110: Camping i Harzen – omkring 73-74 – her var det campingvognen og villateltene, der var populære. -Jeg er den lille purk, som sidder ned. Den gule bil var min fars, mener det var en Sunbeam, husker Kenneth Elmquist fra Hørning.

111: Campingvogn og klassiker fremstår ofte som ”et sæt” hvor de er lakeret i samme farvenuancer.

112: Et amerikanerbiltræf er ofte også en udstilling af fordums campingliv.

113: Campingtræf på Wedelslund.

114: Retrocampingtræf på Egeskov, der lægger plads til det nye Campingmuseum.

115: Campingplads anno? Ja det er fra retrocamæingtræf på Egeskov.

116: Gamle postkort kan fortælle meget om campinglivet i tidligere tider, som nu også Campingmuseet på Egeskov vil fortælle om.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Ses vi til Landsindsamlingen

Ses vi til Landsindsamlingen

Vi glæder os til at se dig ... læs mere
Kørsel uden førerbevis

Kørsel uden førerbevis

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Møde afholdt i Inside i Hammel ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Et enigt byråd vedtog i Budget 2021-2025 at indføre en ny frokostordning til borgere, der visiteres hjælp til at anrette frokost ... læs mere
Loading...