|

VIGTIGE POSTER TIL VENSTRES NYE REGIONSRÅDSMEDLEM

Af regionsrådsmedlem Christian Møller-Nielsen, Skjød

Christian Møller – Nielsen

Som nyvalgt medlem af regionsrådet i Region Midtjylland er jeg taknemmelig for de mange personlige stemmer fra Favrskov Kommunes borgere, som i høj grad har bidraget til min plads i regionsrådet. Vælgerne har tydeligvis prioriteret at stemme mig ind i regionsrådet fremfor i byrådet, og det har jeg stor respekt for. Tolv års arbejde i Favrskov Byråd ophører ved årsskiftet.

Jeg har fået flere vigtige opgaver i regionsrådet vedrørende sundhedssektoren i Region Midtjylland. Det gælder blandt andet poster i ”Udvalget for nære sundhedstilbud” og ”Sundhedskoordinationsudvalget”. Disse udvalg skal blandt andet sikre et godt forløb mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger

Hvis den faglige kvalitet er i orden, er borgerne i virkeligheden ret ligeglade med, hvem der leverer ydelsen. På bundlinjen gælder det nemlig om at levere den rigtige behandling til den rigtige patient – og på det rigtige tidspunkt.

Som regionsrådsmedlem vil jeg blandt andet prioritere, at Favrskovborgerne får nemmere adgang til specialafdelingerne på Aarhus Universitetshospital. Det er for eksempel helt uacceptabelt, at mange Aarhus- og Favrskovborgere skal til Holstebro for banale urinvejsundersøgelser, som i virkeligheden kunne gennemføres af dygtige sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital.

Endvidere skal Regionshospitalet Hammel Neurocenters specialiserede opgaver udvikles yderligere med flere ambulante tilbud, og et særligt fokus på hjerneskadede børn og unge fra hele Danmark. Endelig er der et generelt behov for mere sygdomsforebyggelse i Region Midtjylland, og det gælder blandt andet høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammer samt optimalt indendørsklima i skoler, børnehaver og vuggestuer.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Generalforsamling i kunstgræsbaneforeningen

Generalforsamling i kunstgræsbaneforeningen

Kunstgræsbaneforeningen holder generalforsamling den 25. maj ... læs mere
Sigtet for at sætte ild til motorcykel

Sigtet for at sætte ild til motorcykel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Friluftsgudstjeneste i Tungelund Bakker

Friluftsgudstjeneste i Tungelund Bakker

Til pinse når skoven bliver rigtig grøn… ... læs mere
Linjeføringen for rute 26 ligger fast

Linjeføringen for rute 26 ligger fast

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Loading...