søndag d. 25. oktober 2020
|

Vil du aflyse håndværkeren grundet corona? Her er reglerne

Har du hyret en håndværker, men vil gerne annullere kontrakten på grund af corona-frygt, manglende økonomi eller noget helt tredje? Læs her, hvad dine muligheder er.

Nyhed | Publiceret

 
 

Danmark er netop nu påvirket af corona-smitten, som betyder, at størstedelen af befolkningen bliver hjemme. Men håndværkere tilhører en af de arbejdsgrupper, som stadig passer deres arbejde ude i de danske hjem.

Dog kan du som privatperson stå i en situation, hvor du allerede har hyret en håndværker til at udføre en opgave i dit hjem, som du gerne vil aflyse. Det kan være, du eller en i din familie tilhører risikogruppen, og I derfor ikke vil have fremmede ind i hjemmet grundet corona-risikoen. Eller du har mistet dit arbejde, og derfor ikke længere har økonomien til at betale for en håndværker.

56 % af håndværkerne har prøvet få annulleret en ordre fra private kunder på grund af corona-virus.

Kilde: Dansk Byggeri, marts 2020

Uanset årsagen er der tale om et juridisk spørgsmål, hvis du vil afbryde en kontrakt. Og jura tager ikke hensyn til corona, derfor kan du ikke bare lige afbryde kontrakten. Det kan ske, hvis vi bliver ramt af et decideret udgangsforbud i Danmark, ligesom håndværkeren kan bryde aftalen, hvis han fx ikke kan få leveret materialer, lyder det fra advokat Nikolaj Wessel Tromborg fra Leoni Advokater.

– Forbrugeren har ikke nødvendigvis juridisk krav på ansvarsfri afbestilling eller udskydelse, så længe håndværksydelsen rent faktisk stadig kan leveres uden større forhindringer, siger han.

Sådan minimerer du smitterisikoen ved håndværkerarbejde

  • Sørg for at gøre rent både før og efter din håndværker har udført opgaven. Gå grundigt til værks de steder, håndværkeren har udført sit arbejde, og hvor der er hyppig berøring som fx dørhåndtag, stikkontakter og afbrydere.
  • Følg de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne: Hold afstand – både indendørs og udendørs, undgå at give hånd og sørg for kun at få håndværkeren på besøg, hvis alle parter er raske.
  • Overvej om du kan undgå at være hjemme. Nøglen kan eventuelt lægges til håndværkeren, så I undgår kontakt.
  • Er der behov for kontakt eller møder, så forsøg at afholde disse over telefonen fx ved hjælp af videosamtaler.

Kilde: Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg og Anne Grete Rasmussen, rengøringsekspert i Videncentret Bolius.

Se mere add

Gå i dialog med håndværkeren, hvis du vil aflyse

Samme melding kommer fra interesseorganisationen Dansk Byggeri, der repræsenterer 5.700 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Her opfordrer advokat Louise Dahl Krath Jensen, der er leder af den juridiske afdeling og i øjeblikket har travlt med at rådgive virksomhederne, til dialog mellem forbrugeren og håndværkeren.

– Som udgangspunkt skal man som privat forbruger stadig overholde den kontrakt, man har indgået med håndværkeren. Men det er en speciel situation, og derfor er rådet til vores medlemmer, at de skal tage en dialog med kunden om, hvordan problemet kan løses, hvis kunden vil annullere kontrakten, siger hun.

Mundtlige kontrakter binder som skriftlige

Har du ikke en skriftlig kontrakt med håndværkeren, skulle man tro, at det er nemmere at annullere aftalen. Men det er ikke helt sagen, forklarer Nikolaj Wessel Tromborg, der derfor også opfordrer til god dialog.

– Rent juridisk er der principielt ikke nødvendigvis nogen reel forskel på skriftligt henholdsvis mundtligt indgåede aftaler. Hvis det kan bevises, at der er indgået en reel mundtlig aftale med håndværkeren, er udgangspunktet principielt det samme som ved skriftlig aftaleindgåelse, siger han og fortsætter:

Overvejer du at aflyse håndværkeren?

  • Tag en dialog med vedkomne
  • Overvej eventuelt, om opgaven kan ændre karakter. Hvis du ikke vil have håndværkeren indenfor, kan det være, de kan løse udendørsopgaver i stedet.
  • Hvis årsagen er smitterisiko, så tænk over, om du kan finde et andet sted at være, mens opgaven udføres, fx i haven eller sommerhuset.
Se mere add

– Det anbefales i alle tilfælde, at der rettes henvendelse til håndværkervirksomheden for at finde frem til, om virksomheden vil være indforstået med at løse problemet i mindelighed. Her er det vigtigt at få en skriftlig bekræftelse på, at virksomheden og kunden er nået til enighed om at annullere eller udskyde opgaven. 

– Dette skyldes også, at det kan være en meget konkret og vanskelig vurdering, om man juridisk har mulighed for at afbestille eller udskyde opgaven uden at ifalde ansvar, forklarer Nikolaj Wessel Tromborg.

Mange aflyser deres håndværkeropgaver på grund af corona

Dansk Byggeri har spurgt sine medlemmer, om de oplever, at private annullerer deres ordre på grund af corona. Her har 1.150 virksomheder medvirket, og 56 procent oplever, at de har fået aflyst få, nogle eller mange opgaver hos private kunder.

Trods de mange aflyste opgaver, mener Louise Dahl Krath Jensen stadig, at mange håndværker-opgaver kan udføres, selvom man frygter at blive smittet med corona.

– Håndværkeren er lige så påpasselig som alle andre mennesker i samfundet, og de vil jo heller ikke selv smittes. Derfor er de opmærksomme på at holde afstand og følge de generelle retningslinjer, siger Louise Dahl Krath Jensen og fortsætter:

– Vi mener, at mange opgaver stadig godt kan udføres, hvis man tager nogle forholdsregler. Skal håndværkeren udføre opgaven indenfor, kan man selv fx gå en tur i haven, så man ikke er udsat for smitterisiko. Og hvis der er tale om udendørsopgaver, bør man som privatperson ikke være bekymret.

Har du ikke råd til at betale håndværkerne grundet corona?

Der er også personer, som corona-virus har ramt ekstra hårdt på pengepungen. De har mistet deres arbejde og kan nu have problemer med at betale for fx at få skiftet fliserne på badeværelset eller lagt nyt tag. Her handler det igen om dialog, forklarer Louise Dahl Krath Jensen.

– Der er ikke mange håndværkere, der har lyst til at udføre et stykke arbejde, hvis kunden ikke kan betale for det. Heller ikke selvom, der er indgået en kontrakt. Men håndværkeren kan have sagt nej til andre opgaver på grund af, at han allerede havde indgået en aftale med dig. Han skal også stadig betale løn til medarbejderne. Derfor kan det være, der skal betales en del af kontraktens beløb for at kunne annullere den, forklarer hun.

Kan jeg afbryde håndværkeren under corona-krisen?

Hvis håndværkerne allerede er i gang med at udføre arbejdet hos dig, og der undervejs opstår en situation, så du ikke kan lade dem færdiggøre byggeriet, skal du betale for det allerede udførte arbejde og måske endda mere til, lyder det fra Nikolaj Wessel Tromborg.

– Håndværkeren altid vil have krav på betaling for det faktisk udførte arbejde. Spørgsmålet om, hvorvidt afbestillingen herefter har været berettiget eller uberettiget, vil i korte træk få betydning for spørgsmålet, om håndværkeren aftalemæssigt har krav på at udføre det resterende arbejde.

– Hvis håndværkervirksomheden har krav på dette, og kunden nægter virksomheden adgang, er det også et spørgsmål, om virksomheden kan kræve sine faktiske forøgede udgifter ved afbestillingen og/eller sin mistede fortjeneste erstattet, siger han.

Er du nødt til at annullere aftalen med håndværkeren, skal du derfor i første omgang starte en dialog med vedkomne og se, om I kan finde en løsning, der tilgodeser begge parter.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Følg med i Knæk Cancer ... læs mere
Hinnerup Egnsarkiv udstiller lokale fortællinger fra Genforeningen og Befrielsen.

Hinnerup Egnsarkiv udstiller lokale fortællinger fra Genforeningen og Befrielsen.

Hinnerup Egnsarkiv udstiller lokale fortællinger fra Genforeningen og Befrielsen ... læs mere
Derfor er dit postnummer afgørende for prisen på en indboforsikring

Derfor er dit postnummer afgørende for prisen på en indboforsikring

Bor du i en kommune med mange indbrud, kan prisen på din indboforsikring stige markant, også selvom der ikke er mange indbrud i lige netop dit område ... læs mere
Helt og aldeles grotesk!

Helt og aldeles grotesk!

EU har bremset dansk tiltag mod rygning ... læs mere
2 indbrud iFavrskov

2 indbrud iFavrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Stemningsfuld søndagsmusik i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 491.

Ugens naturbilleder nr. 491.

Efteråret er halvvejs og på søndag er sommertid helvejs. Om vi vil eller ej, er det den mørke tid vi går i møde. Dette giver anledning til at nyde det farverige efterårsløv, for inden længe er det væk ... læs mere
KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

Danmarks Naturfredningsforening viser nye film om de flotteste naturperler i Favrskov ... læs mere
Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
Loading...