|

16-årig taekwondotræner fra Hadsten er Årets Unge Ildsjæl 2024

Mikkel Christensen fra Favrskov Taekwondo Klub blev torsdag aften hyldet som Årets Unge Ildsjæl 2024 til DGI Østjyllands årsmøde

Mikkel Christensen fra Favrskov Taekwondo Klub blev torsdag aften hyldet som Årets Unge Ildsjæl 2024 til DGI Østjyllands årsmøde

Foto: Mikkel til årsmødet 18. april © DGI Østjylland

”For mig er Mikkel guld værd for vores klub, og jeg håber virkelig, at han kan vinde denne pris, da det er svært at takke ham nok,” lød nogle af ordene fra Jesper Kudahl i sin indstilling af Mikkel som Årets Unge Ildsjæl i DGI Østjylland.

Jesper Kudahls ønske gik i opfyldelse, og torsdag aften fik Mikkel Christensen en hyldest for sit store arbejde i klubben.
Mikkels evne til at tage initiativ er en af årsagerne til, at DGI Østjyllands bestyrelse har peget på ham som Årets Unge Ildsjæl. Han har blandt andet selv taget initiativ til at lave en messestand, så Favrskov Taekwondo Klub er synlig på den lokale sportsmesse i Hadsten.

Overvældet over prisen
Allerede i en alder af 13 år begyndte Mikkel Christensen sin gerning som frivillig træner i Favrskov Taekwondo Klub, og selvom han har styr på det meste i klubben, så lykkedes det alligevel hans trænerkollegaer at tage fusen på ham med prisen. Han blev overrasket i sidste uge i forbindelse med en graduering i klubben:
”Det var noget af en overraskelse. Jeg troede, at jeg skulle ind og graduere ungerne, og så fik jeg den her pris. Det er jeg meget taknemmelig for, og det er helt vildt at tænke på. Jeg glæder mig til at komme ud og snakke med de andre i klubben om det,” sagde Mikkel Christensen efter prisoverrækkelsen.

Et forbillede for andre unge
Det er ikke blot i taekwondoklubben, at Mikkel har været med til at sætte sit aftryk. I Hadsten Kultur- og Idrætscenter besluttede de at oprette en ungtræner-uddannelse, som skal være med til at vise vejen for unge trænere i Hadsten. Det var selvfølgelig med Mikkel som repræsentant for taekwondo, og det siger meget om ham og hans tilgang til trænergerningen:
”Vi arbejder meget på at udbrede kendskabet til taekwondo, men vi prøver også at aktivere de unge til at blive trænere. I en forstad som vores har vi kun de unge i en begrænset periode, inden de begynder at studere i de større byer. Derfor er det vigtigt at have fødekæden på plads, og der er Mikkel et fantastisk eksempel på det, vi ønsker med vores unge frivillige i Hadsten,” siger Grand Master, Momme Knutzen.

Det var DGI Østjyllands bestyrelsesformand, Lars Mandrup, der overraskede Mikkel Christensen i Hadsten i sidste uge, og i sin tale til Årets Unge Ildsjæl var der også ros for engagementet i ungtræner-uddannelsen, Trænerspiren. Der er nemlig brug for endnu flere som Mikkel Christensen i de østjyske foreninger.

En uundværlig mand for foreningen
Det er ikke blot på hans egne hold, at Mikkel i løbet af en sæson hjælper til. Som i alle andre foreninger kan der til tider være behov for en afløser eller ekstra træner, og her står Mikkel altid klar til at hjælpe – hvilket også har været en faktor i bestyrelsens valg af dette års Unge Ildsjæl. Der er nemlig ikke noget hold, der er for stort eller småt til Mikkel:
”Mikkel er på trods af sin unge alder tilknyttet Voksenøvede-holdet som udøver. Mangler der en træner, melder han sig gerne til at tage en improviseret træning på trods af, at holdet generelt består af voksne over 30 år og flere høje bælteudøvere,” skrev Jesper Kudahl i sin indstilling af Mikkel.

Der skal altså meget til at holde Mikkel Christensen tilbage, og han er klar til at påtage sig de fleste opgaver i klubbens tjeneste. Når der skal hjælpes med arrangementer, borddækning og afrydning, så kan man være sikker på at støde på Mikkel, ligesom man også kunne opleve Mikkel som julemand i december måned. Heldigvis er der ikke udsigt til, at Favrskov Taekwondo Klub mister deres ildsjæl lige foreløbigt:
”Jeg fortsætter så længe, jeg kan, for jeg elsker at komme her og træne ungerne i taekwondo. Forhåbentlig kan jeg fortsætte i mange år endnu,” slutter Mikkel Christensen.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...