En æra slutter 14. januar.
Efter 52 års tro tjeneste for Danmark abdicerer Hendes Majestæt Dronning Margrethe II til fordel for tronfølgeren, der bliver Danmarks Kong Frederik X.
Som konservativ er man ubetinget royalist. Og jeg er stolt over at kunne kalde mig begge dele.
Som politiker kan man kun “misunde” den respekt, opbakning og popularitet som dronningen og hendes efterfølger nyder i befolkningen. Og med god grund, for sådan skal det være.
Kongehuset står over os alle. Kongehuset samler os alle. Kongehuset er den “lim”, der definerer os som nation, hvor vi hylder det konstitutionelle monarki i et demokratisk land, hvor vi politikere “kun” vælges for en 4-årig periode ad gangen.
Kongehuset er aldrig på valg – højest et værdsat tilvalg, som langt størstedelen af befolkningen står last og brast bag ved.
Men ingen er herre over ens helbred. End ikke en dronning. Og måske er det netop dronningens rygproblemer, der har fået hende til at træffe den helt rigtige beslutning om at overdrage tronen til næste generation.
Jeg vil opfordre alle mine byrådskolleger til at vi på alle borgeres vegne sender en hilsen til Hendes Majestæt med stor tak for de 52 års tro tjeneste for Danmark.