|

Grundskyldsændringer i 2024 – Hvad du som boligejer bør vide

2024 bringer flere ændringer i grundskylden, og det er vigtigt for dig som boligejer at være opmærksom på dem. En af de markante ændringer er, at ny indefrosset grundskyld vil blive pålagt renter, hvilket potentielt kan påvirke din økonomi

Foto: Estaldo.com
Grundskyld og ejendomsværdiskat – Hvad betyder det?
Hvis du har helt styr på hvad grundskyld, ejendomsskat og grundskat dækker over, så kan du blot hoppe til bunden af denne artikel, hvor du kan se hvordan du let håndterer ændringerne på Skat.dk. Er du ikke helt skarp på termerne, så læs blot videre.
Grundskylden udgør en skat, der pålægges værdien af din grund. Den kaldes også ejendomsskat eller grundskat. Ejendomsværdiskatten beregnes som en procentdel af din samlede ejendoms værdi, inklusive hus og grund.
Indefrosset grundskyld og ejendomsværdiskat fungerer i virkeligheden som et lån fra staten, der dækker en eventuel stigning i ejendomsskatten eller ejendomsværdiskatten. Bemærk, at det ikke omfatter hele beløbet af grundskylden eller ejendomsværdiskatten, men kun de potentielle stigninger.

Ændringer der kan koste dig dyrt
Indefrosset grundskyld har hidtil været rente- og gebyrfrit. Men fra 2024 vil renter på 3,57 procent blive tilskrevet ifølge tal fra Vurderingsstyrelsen. Boligejere, der har indefrosset grundskyld, vil automatisk overgå til den nye ordning, medmindre de aktivt vælger at framelde sig ordningen.
Det kan dog være en jungle at navigere i ændringerne, og mange boligejere er slet ikke klar over, at de nu skal træffe et aktivt valg.
Som boligejer er det afgørende at forstå grundskyldsændringerne i 2024 – det handler om at bevare kontrol over sin økonomi,” siger Kim Hougaard, ejendomsmægler hos Estaldo.com.

Manglende viden om indefrysningen
En spørgeskemaundersøgelse fra 2021 viste, at fire ud af ti boligejere aldrig havde hørt om indefrysningsordningen. Dette indikerer et generelt kommunikationsproblem omkring denne komplekse ordning.
“Indefrysning af grundskyld virker komplekst og uoverskueligt, hvilket desværre holder mange boligejere tilbage fra at forstå konsekvenserne. Det er afgørende, at boligejere vågner op og tager kontrol over deres situation for at undgå uforudsete økonomiske overraskelser”, udtaler Kim Hougaard, Ejendomsmægler hos Estaldo.com

​ Ændringer i formueopgørelsen
Fra 2024 vil indefrosset grundskyld ikke længere blive fratrukket i formueopgørelsen, hvilket kan påvirke pensionisters muligheder for ældrecheck og helbredstillæg negativt.
Det er afgørende at være informeret om disse ændringer for at undgå eventuelle økonomiske konsekvenser i det kommende år. Sørg for at tjekke din situation og træffe de nødvendige beslutninger for at sikre din økonomiske stabilitet som boligejer.

​ Skal jeg betale indefrossen grundskyld?
At fravælge ordningen og anvende de overskydende midler på din konto til at betale den indefrosne grundskyld kan være en økonomisk fordelagtig beslutning, især hvis disse midler er påvirket af negativ rente. Ved at gøre dette kan du potentielt undgå de omkostninger, der følger med at have penge stående til negativ rente, og samtidig opnå en større psykologisk ro.
Mange boligejere oplever ubehag ved tanken om at være i gæld til kommunen, og ved at indfri denne gæld hurtigst muligt kan du fjerne bekymringerne forbundet med gælden.
Vælger du i stedet at fortsætte med ordningen, bliver det samlede beløb først opkrævet, når din bolig sælges.

Sådan håndterer du ændringerne
Boligejere, der ikke ønsker den nye indefrysningsordning, kan ændre det i deres forskudsopgørelse på skat.dk under punktet ”Eksisterende ejendomme og grunde”.
Sådan til- eller fravælger du indefrysningslån:
• Log ind på din forskudsopgørelse for 2024 (skat.dk)
• Rul ned til “Eksisterende ejendomme og grunde”, og tryk på ejendommen
• Tryk på “Vælg eller fravælg indefrysningslån til betaling af stigninger i din boligskat”
• Vælg ”ja” eller ”nej” i feltet: “Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigninger?”
• Tryk på “Registrer” nederst på siden
• Tryk på “Beregn”
• Tryk på “Godkend”


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Soloselvstændige er ikke alene!

Soloselvstændige er ikke alene!

Af Frank Iversen, Byrådskandidat Det konservative Folkeparti ... læs mere
Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Loading...