|

KL og DA enige om principper for fremtidens beskæftigelsessystem

Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening foreslår seks principper, som bør være rammen for fremtidens beskæftigelsessystem. Principperne er ment som inspiration til det ekspertudvalg, som arbejder på et udkast til, hvordan beskæftigelsessystemet kan blive både bedre og billigere

Af Eigil Jacobsen

Den fornemste opgave i beskæftigelsessystemet er, at virksomhederne får de medarbejdere, som de har brug for, og ledige lykkes med at komme hurtigt i job. Opgaven skal løses i et tæt samspil med virksomhederne.

Det er kommunernes forening, KL, og DA helt enige om, og derfor lancerer de to organisationer nu seks fælles grundprincipper for, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem bør se ud.

Principperne er ment som inspiration til det ekspertudvalg under ledelse af professor Claus Thustrup Kreiner, som regeringen har nedsat for at komme med bud på, hvordan beskæftigelsessystemet kan blive både bedre og billigere.

Bag DA og KL’s fælles principper ligger også en enighed om, at beskæftigelsessystemet skal yde virksomhederne service i form af formidling af medarbejdere og bidrage til at øge det effektive udbud af arbejdskraft særligt på områder, hvor der er mangel på medarbejdere. Samtidig skal ledige, og andre borgere der modtager en offentlig ydelse, understøttes i deres jobsøgning og gennem brug af de mest effektive initiativer få højere sandsynlighed for at komme i arbejde.

Erik Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, siger:
“I en tid, hvor vi både på kort og lang sigt kan se frem til alvorlig mangel på arbejdskraft, er det helt afgørende, at vi har et effektivt beskæftigelsessystem, som hjælper virksomhederne til at få de medarbejdere, som de har brug for. Det er også vigtigt for de ledige, at de hurtigst muligt kommer i job og bliver en del af arbejdsfællesskabet igen.”

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, siger:
“Beskæftigelsessystemet har nu og i fremtiden en helt central rolle med at matche ledige med jobåbninger og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Kommunerne kender de ledige og bærer det økonomiske ansvar, ligesom de kender det lokale arbejdsmarked og har den primære erfaring med virksomhedskontakten. Derfor er der brug for at fastholde kommunerne som den centrale og ansvarlige aktør på beskæftigelsesområdet.”

De seks grundprincipper er:
1. Ansvar for udførelse og ansvar for økonomi skal følges ad.
2. Det overordnede ansvar skal forankres hos én offentlig myndighed, som både har det økonomiske ansvar og ansvaret for at visitere de relevante personer.
3. Udførelsen af de konkrete indsatser kan ske hos forskellige operatører – for eksempel private aktører, a-kasser eller virksomheder.
4. Operatørerne skal honoreres efter deres resultater. Innovation og konkurrence mellem operatørerne fremmes ved at give ledige, som er visiteret til den type indsats, mulighed for selv at vælge blandt de kvalificerede operatører.
5. Kompleksitet og bureaukrati skal nedbringes gennem færre mål- og ydelsesgrupper. Der bør ske en markant reduktion i de mange proceskrav, som skaber unødigt mange målgrupper med forskelligt regelsæt.
6. AI-værktøjer skal i højere grad bruges som beslutningsstøtte og til identifikation af relevante indsatser. Der skal desuden udvikles flere digitale selvbetjeningsløsninger for virksomheder og borgere for eksempel ved brug af AI-teknologi. Lovgivning og andre regler skal udformes, så de er gennemskuelige og i størst muligt omfang kan administreres digitalt.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...