|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Giv naturen en håndsrækning – når du ved mere, kan du gøre mere

Giv naturen en håndsrækning – når du ved mere, kan du gøre mere

24/4 kan du opleve Frank Erichsen, også kendt som ’Bonderøven’, i Sløjfen i Hadsten, hvor han med udgangspunkt i DR-programrækken ’Giv os naturen tilbage’ vil fortælle om, hvordan vi kan komme tilbage til et Danmark, hvor naturen står stærkere. På biblioteket finder du masser af lækre og informative bøger om hvordan vi kan hjælpe hinanden med at passe bedre på naturen.

Af Anette Dyrbye Heinrichson, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Måske uoverskueligt, men ikke umuligt

Fagbog Du behøver faktisk ikke redde hele verden på én gang. Du kan gøre det med små skridt ad gangen, og det har tre biologer lavet en rigtig fin bog om med masser af viden i mundrette bidder, hvis man skulle føle sig en smule overvældet. Men udgangspunkt i det bynære miljø, primært vores egne haver, har de masser af forslag til, hvordan man kan ændre sin have fra en friseret ørken til et vildt og frodigt sted med liv og naturoplevelser. Det eneste man har brug for, er en smule knofedt og, vigtigst af alt, en større, grundlæggende forståelse for, hvordan naturen fungerer. Det er også en realistisk bog, som prøver at afstemme forventningerne til, at haven kan ligne en forårseng året rundt. Her er ingen garantier. Dette er naturen, og naturen gør, som naturen gør. Men jo mere vi ved om, hvordan den virker, jo bedre kan vi hjælpe den på vej.
Vildskab i haven. Mere natur tæt på. Af Katrine Turner, Ditte Dahl Lisbjerg & Lilli Gruwier

’Hvis jeg ku’ bli’ en lillebitte mand…

Fagbog …så rejste jeg straks til Krible-Krableland’, lyder den første linje af en elsket Poul Kjøller sang fra min barndom, og jeg syntes, det virkede som et magisk sted med sommerfugle, græshopper, mariehøns og bier. Men det ville efterhånden blive en noget kedelig rejse til et goldt rejsemål, hvor fordums storhed og magi er reduceret til en skygge af sig selv. Savner du den hyggelige summen i haven på en sommerdag, eller er du bare glad for, at vi endelig har fået insektplagen ned på et niveau, hvor de ikke generer haveselskaber og anden udendørsaktivitet? Det er et faktum, at hvis de ikke er der, begynder ting at bryde sammen omkring os. Denne bog giver os viden til at give insekterne bedre livsbetingelser lige udenfor vores egen dør, og dermed være med til at lokke insekterne tilbage i vores haver. Den er et overskueligt opslagsværk med lækre fotos af de fantastiske kryb.
Flyvende admiraler og andet småkryb – haveejerens bog om insekter. Af Mona Klippenberg & Michael Stolze

En vild rejse i børnehøjde for at redde insekterne

Billedbog Mik Mekanik og hans hund Bøf går tur i skoven en dejlig forårsdag. De når ud til Ræve-Rolfs gamle hytte, hvor der plejer at summe af insekter, men alt er stille. Noget er galt. Det forladte byggeri af golfbanen lidt derfra har ødelagt engen og insekterne er forsvundet. Naturens kredsløb er gået i stykker og skal repareres. Sammen med sin gode ven Gordon van Gog bygger Mik Mekanik et luftskib af gamle ting, der kan genbruges, og Mik, Gordon og Bøf tager ud på en vild tur for at lokke humlebierne tilbage til skoven og til Viola Vestergårds gartneri. Bogen er en billedbog for de 4-6-årige om vigtigheden af at passe på naturens kredsløb og beskytte biodiversiteten.
Mik Mekanik og luftskibet Humlebien. Af George Johansson & Jens Ahlbom


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...