|

Bliver Store Bededag til Store Pjækkedag?

For første gang siden 1686 skal vi i år ikke holde fri på Store Bededag, som i år ellers ville have været på fredag den 26. april

For første gang siden 1686 skal vi i år ikke holde fri på Store Bededag, som i år ellers ville have været på fredag den 26. april

”Stop tyven!” råbte ”Vikaren fra Helvede”, SF’eren Karsten Hønge, fra Folketingets talerstol ved 3. behandling af lovforslaget, der afskaffede helligdagen. For selv om man kommer fra det mest ukristelige og varmeste sted kan man jo godt have brug for en helligdag i ny og næ…

Alle de andre oppositionspartier var enige med vikaren fra det varme sted og stemte imod. Det var kun fordi de radikale stemte sammen med regeringspartierne, at helligdagen blev afskaffet. Det gjorde de radikale, fordi de på deres hjemmeside skriver. ”For Radikale Venstre er religion et personligt anliggende, som hverken stat, politikere eller familie skal blande sig i”. Det er sjælden klar tale fra den kant…

Nå, men helligdagen er altså afskaffet, men derfor kan vi jo godt hygge os med de varme hveder med tandsmør torsdag aften og alligevel gå på arbejde på fredag. Det med hvederne er jo gammel skik. Det med at skulle på arbejde dagen efter er for de mange en uskik.

Hvad var Store Bededag?
På Folkekirkens hjemmeside kan man læse følgende: ”Den særlige dag stammer fra 1686 og var en helt særlig dansk helligdag. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer, men oprindeligt var dagen alene tiltænkt bøn for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst. I 2024 er det slut med at holde fri på Store Bededag.”

”Store bededag blev indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger i 1686. Og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag. Den samlede og afløste en række bededage, der var blevet indført i tidligere krisetider med krig og misvækst.”

Dagen var helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.
Selv om det vistnok er længe siden, at folkekirkerne rundt omkring i landet har afholdt tre gudstjenester på dagen, så skulle Store Bededag altså tages helt bogstaveligt. Man skulle holde fri og i stedet gå i kirke, gøre bod, faste og bede.
Det var aldrig planen, at dagen skulle bruges til hverken tant og fjas, herunder konfirmationernes æde- og drikkegilder, havearbejde, fritidsfornøjelser eller noget som helst andet, der ikke indbefattede bøn for fred og trivsel i ufredstider o.l.
Husk det, hvis du planlægger en pjækkedag på fredag!

P.S.: PingvinNyt.dk holder IKKE lukket…


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...