|

Favrskov Kommunes regnskab 2023: ”Solidt og fornuftigt resultat”

Borgmester Lars Storgaard udtrykker tilfredshed med årsregnskabet

Foto: ”Favrskov er i balance”

Favrskov Kommune har i 2023 fastholdt en stabil økonomi i balance, hvor det samlede regnskabsresultat stort set blev som forventet.
”Solidt og fornuftigt resultat”, som borgmesteren udtrykte sig ved presseorienteringen af regnskabet. ”Den stabile økonomi har skabt grundlag for endnu et år med en række nye initiativer til gavn for borgerne i hele kommunen”.


Til Økonomiudvalgets møde 23. april blev disse kommentarer knyttet til regnskabet:

Ordinære poster
De ordinære poster består af finansieringsindtægter, driftsudgifter og renter. I det oprindelige budget blev der budgetteret med et overskud på 111,5 mio. kr. på de ordinære poster. Regnskabsresultatet viser et overskud på 149,2 mio. kr., hvilket er 37,7 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret.

Overskuddet på de ordinære poster skyldes flere indtægter på finansieringssiden på 65,0 mio. kr. og merindtægter på renter på 5,4 mio. kr. Omvendt er der anvendt 32,6 mio. kr. mere på driften end oprindeligt budgetteret. Merindtægterne på finansieringssiden på 65,0 mio. kr. skyldes primært, at statstilskuddet er hævet med 64,7 mio. kr. ved midtvejsreguleringen. Midtvejsreguleringen medførte, at Favrskov Kommune modtog 27,9 mio. kr. for forventede udgifter på arbejdsmarkedsområdet. Hertil har kommunen modtaget 14,0 mio. kr. som følge af en opjustering af prisudviklingen.
Kommunen har modtaget i alt 19,3 mio. kr. i kompensation for merudgifterne vedrørende håndtering af COVID-19 indsatsen i 2022 samt merudgifterne som følge af indsatsen med ukrainske flygtninge i 2022 og 2023. Herudover har kommunen modtaget 3,5 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af øvrige DUT-sager og mindre reguleringer.

Nettodriftsudgifterne i 2023 udviser et merforbrug på 32,6 mio. kr. ekskl. overførsel mellem årene og ekskl. driftsudgifterne på jordforsyningsområdet og til ældreboliger.
Der har i 2023 været indtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager på 50,4 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 33,0 mio. kr.
Merindtægterne på 17,4 mio. kr. fra refusion i særligt dyre enkeltsager skyldes dels stigende serviceudgifter på det specialiserede socialområde samt flere dyre enkeltsager på både børne- og voksenområdet.
Der har været et samlet merforbrug på indkomstoverførsler på 6,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget i 2023. Det samlede merforbrug består af både mer- og mindreudgifter på de enkelte områder.
Der har været merudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jobafklaring og ressourceforløb, samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, mens der har været mindre udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseydelser, ledighedsydelser og beskæftigelsesindsatsen.

Merforbruget skal ses i sammenhæng med, at Favrskov Kommune har modtaget 27,9 mio. kr. i midtvejsregulering medio 2023 som følge af en forventet stigning i udgifterne til indkomstoverførsler på landsplan.
Favrskov Kommune har ikke oplevet en tilsvarende vækst i udgifterne.

Udover afvigelserne på refusion på dyre enkeltsager og indkomstoverførsler, har der i 2023 været merudgifter til blandt andet vintertjeneste på 9,6 mio. kr.
Der har været merudgifter på 5,8 mio. kr. på dagtilbudsområdet som følge af flere børn, større andel af vuggestuebørn og lavere udnyttelsesgrad i dagplejen.
Der har været merudgifter på socialområdet på 8,8 mio. kr. og merudgifter til mellemkommunale betalinger på 5,4 mio. kr. på folkeskoleområdet.
Der har herudover været merudgifter på 6,2 mio. kr. som følge af prisstigninger.

På ældreområdet har der været mindre udgifter på 5,0 mio. kr. som følge af færre udgifter til køb og salg af pladser til andre kommuner og færre visiterede timer i hjemmeplejen.
Der har været udgifter til håndtering af ukrainske flygtninge på 8,7 mio. kr. i 2023. I forbindelse med midtvejsreguleringen har Favrskov Kommune modtaget i alt 7,5 mio. kr. som kompensation for udgifter afholdt i 2023.

Renteindtægterne er 5,4 mio. kr. større end budgetteret og skyldes væsentligst, at renteniveauet er steget i løbet af 2023 og dermed har aktie- obligationsbeholdningen givet et større afkast end budgetteret. Herudover der været færre kurstab på værdipapirhandler og flere indtægter fra garantiprovision til kommunegarantier end der har været budgetlagt.

Særlige poster
På de særlige poster er der et mindre forbrug på 18,6 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med udgifter på 132,1 mio. kr. til anlægsprojekter, overførsel mellem årene og salg af HMN Naturgas.
Regnskabsresultatet viser en udgift på 113,6 mio. kr. Der var budgetteret med anlægsinvesteringer på 109,9 mio. kr. i 2023. Det mindre forbrug er på 3,0 mio. kr., der kan henføres til forskydninger i udførelsen af anlægsarbejderne.

I budgettet for 2023 var der afsat 25,4 mio. kr. til forbrug af opsparede midler.
Der er i 2023 et samlet merforbrug på områder med overførselsadgang på 9,4 mio. kr., hvilket finansieres af den afsatte pulje til forbrug af opsparede midler under finansposter. Finansposter i det oprindelige budget blev budgetteret med en nettoudgift på 15,4 mio. kr. som primært består af afdrag på lån, modpost til budgetpulje afsat til forbrug af opsparede midler og udlæg til lån til indefrysningsordningen vedrørende ejendomsskatter.

Regnskabsresultatet viser en udgift på 60,1 mio. kr., hvilket er 44,7 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Merudgiften skyldes primært, at budgetpuljen på 25,4 mio. kr., som er indarbejdet på driften til håndtering af udsving i overførte over-/underskud imellem årene, er ”neutraliseret” af en modpost under finansposter.
Budgetpuljen er således ikke finansieret af kassebeholdningen. Den resterende afvigelse på 19,3 mio. kr. skyldes tidsmæssige balanceforskydninger mellem årene, primært i kortfristede tilgodehavender. Forskydningerne er et øjebliksbillede som blandt skyldes senere regningsudsendelse i 2023 end i 2022.

Jordforsyningen
På jordforsyningsområdet har der været samlede merudgifter på 82,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.
Merudgifterne kan henføres til arealerhvervelser for 24,8 mio. kr. mere end budgetteret. Merudgifter til byggemodninger på 10,6 mio. kr., samt mindreindtægter fra salg af grunde på 27,7 mio. kr. Herudover er der mindre indtægter fra lånoptagelse på 22,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som skyldes at der i regnskab 2023 optages lån i henhold til lånerammen for 2022.

Ældreboliger
Ældreboligområdet viser en samlet nettomerudgift i forhold til oprindeligt budget på 18,1 mio. kr., hvilket primært skyldes, at den endelige lånoptagelse vedrørende udvidelsen af Solhøj først optages i 2024.

Effekt på kassebeholdningen
Resultatopgørelsen viser, at der har været et regnskabsmæssigt forbrug af kassebeholdningen på 87,6 mio. kr. Opgøres kassebeholdningen som et 12 måneders gennemsnit, er likviditeten reelt faldet med 164,8 mio. kr. i 2023.
Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde således 334,0 mio. kr. ved udgangen af 2023. Af den gennemsnitlige kassebeholdning på 334,0 mio. kr. er der disponeret beløb til følgende formål:
– 32,3 mio. kr. kan henføres til kommunens ældreboliger
– 15,0 mio. kr. er reserveret til arbejdsskadeerstatninger
– 17,2 mio. kr. er hensat til efterdrift af deponiet på Feltengård
– 53,3 mio. kr. er overførte driftsoverskud
– 271,7 mio. kr. er disponeret til igangværende anlægsprojekter

Omvendt er der i Budget 2024-27 budgetteret med et samlet overskud på 12,6 mio. kr. Hvis alle ovenstående beløb skulle komme i anvendelse, vil der være tale om et kassetræk på i alt 42,9 mio. kr. Der vil dog altid blive overført forholdsvis store uforbrugte budgetbeløb mellem årene på såvel drifts- som anlægsområdet.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...