|

Antallet af indbrud stiger igen, men der er store lokale forskelle: Lev livet – men gør det svært for indbrudstyven

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan blev anmeldt 3.438 indbrud i private hjem i årets første kvartal. Det er 5 pct. over niveauet fra sidste år, men dækker over store lokale forskelle i indbrudsudviklingen. Med udsigt til årstidens ferieperioder, hvor mange tager i sommerhus eller til udlandet, er det en god idé, at man aftaler feriehjælp med naboerne og får indbrudssikret sit hjem

Årets første tal for anmeldte indbrud i private hjem er offentliggjort fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at indbrudsniveauet på landsplan er steget med 5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I årets første tre måneder blev der således anmeldt 3.438 indbrud i private hjem. I første kvartal 2023 lød tallet på 3.281 anmeldte indbrud.

– Vi er rigtig glade for at følge den meget positive udvikling i Allerød Kommune, hvor borgerne er gået sammen om at bekæmpe indbrud i private hjem. Vi ved, at Nabohjælp er et veldokumenteret middel til at forebygge indbrud. Det kan derfor ikke udelukkes, at de mange nabohjælpere i kommunen er forklaringen på den meget positive udvikling, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Britt Wendelboe fortsætter: – Vi kan med simple midler gøre livet meget sværere for indbrudstyvene. Og det skal vi gøre, fordi vi ved, at et indbrud eller et indbrudsforsøg i ens hjem eller ens nabolag går ud over trygheden.

Allier dig med naboerne og forstærk dit hjem mod indbrudstyve
Opmærksomme naboer er et af de mest effektive midler mod indbrud. Bo trygt opfordrer derfor til, at man koordinerer ferieplaner med naboerne og generelt hjælper hinanden med at holde øje med, hvem der færdes i kvarteret. Man kan eventuelt også bruge Nabohjælps app til at aftale feriehjælp med betroede naboer, så man sikrer sig, at der bliver holdt øje med huset.
– Det værste, en indbrudstyv ved, er uforudsigelighed og at blive set. Hjælp derfor hinanden i boligkvartererne med at holde øje med hinandens hjem, og hvis nogen er bortrejst, kan I flytte lidt rundt på deres havemøbler, parkere en bil i indkørslen eller på anden vis skabe liv og tilstedeværelse. Og møder I fremmede i kvarteret, så hils på dem og spørg eventuelt, om der er noget, I kan hjælpe med. Det vil skræmme langt de fleste indbrudstyve væk, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Med udsigten til forår og varmere temperaturer, hvor mange kaster sig over forskellige hus- og haveprojekter, opfordrer Bo trygt derudover til, at man indtænker lidt lavpraktisk indbrudsforebyggelse.
– Vi skal gøre det ekstra besværligt for indbrudstyvene at komme ind i vores hjem – og faktisk også ud. Det kan vi bl.a. gøre med ekstra beslag på vinduerne og ekstra låse på dørene – også på terrasse- og kælderdøre, så det bliver sværere for tyven at komme hurtigt ud med de stjålne genstande. Man kan vælge at få professionel hjælp til indbrudssikring, men mange byggemarkeder har også et godt udvalg af sikringsprodukter og vil være glade for at hjælpe med gode råd. Så det behøver hverken at være besværligt eller dyrt at sikre sit hus bedre mod indbrud, siger Britt Wendelboe.

Bo trygts guide til forårsklargøring af huset
• Sæt sikringsbeslag på vinduerne – særligt de mest udsatte, hvor tyven kan komme ind i huset uden at blive set, fx på bagsiden af huset, på kælder- og stueplansniveau eller bag høje buske eller træer
• Er du i gang med at bygge hus eller få skiftet vinduer, så brug lejligheden til at få installeret vinduer, som er indbrudssikrede
• Sæt hængelås på skuret – særligt hvis du har haveredskaber stående, værktøj eller måske en stige. Så får tyven sværere ved at få fat i redskaberne til at bryde ind med
• Har du en terrasse-/kælderdør, som alene åbner med vrider, så sæt en rigtig lås på, fx en kodelås eller en lås med nøgle


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...