Om ganske få dage kan regeringens længe ventede udspil til en strukturreform af sundhedsvæsenet blive en realitet. Der er især to store områder, der kan få stor betydning:
1. Hvor hårdt rammes kommunerne? Det står allerede nu klart, at regeringen ”freder” kommunerne, så de undgår den store beskæring i forhold til at skulle afgive alle væsentlige sundheds- og ældreopgaver til regionerne. Det er på trods af, at regeringens egen kommission og interesseorganisationerne bag læger, patienter, personer med handicap, ældre og industrien har anbefalet netop dette for at sikre bedre sammenhæng og behandling. Alligevel bliver det interessant at se, hvor meget regeringen tager fra det kommunale selvstyre på sundhedsområdet.
2. Hvad skal der ske med regionerne? Her er regeringen splittet. Moderaterne gik til valg på at få regionerne nedlagt, men Socialdemokratiet og Venstre ville beholde dem eller muligvis reducere antallet af regioner.
Sundhedsreformen handler om meget mere end blot regionernes fremtid, men antallet af regioner er centralt i forhold til problemerne i regionerne og den interne magtkamp i regeringen. Interessant bliver det også, om alle ikke-sundhedsrelaterede opgaver bliver fjernet fra regionerne, eller det der kommer til at erstatte dem.
Det bliver spændende at konstatere, hvilke mindre kommunale sundhedsopgaver regeringen vil nøjes med at flytte over til regionerne. Et godt gæt vil være funktioner som midlertidige pladser, specialiseret genoptræning og hjemmesygepleje.
Regeringen har varslet, at der skal stilles større krav om højere kvalitet og ensartethed i kommunerne samt krav om, at mindre kommuner skal samarbejde, hvis de ikke har kapacitet til at sikre de rette tilbud alene.
