Når urene sættes en time tilbage, kan det let føre til forvirring – og uforudsete udgifter i form af kontrolafgifter, hvis p-skiven ikke er indstillet korrekt.
Glem ikke uret i bilen!
Selvom mange ure opdateres automatisk, gælder det ikke altid bilens ur og elektroniske p-skive. Derfor risikerer du, at din p-skive viser en time forkert, hvilket kan føre til en uvelkommen kontrolafgift. En fejl, der nemt kunne være undgået, hvis du husker overgangen til normaltid.
Selvom elektroniske p-skiver ofte anskaffes som en nem løsning, skal mange af dem justeres manuelt ved overgangen til vintertid.
Så husk at dobbelttjekke både din bils ur og p-skive på søndag.