|

Hvordan har du det? Det vil man faktisk gerne vide i Favrskov

2.500 borgere i Favrskov Kommune fik 4. februar 2025, et spørgeskema fra Region Midtjylland med overskriften ’Hvordan har du det? 2025’. Både udvalgsformand og sundhedschef håber på mange svar retur, da det er vigtig viden for fremtidige sundhedsindsatser

2.500 borgere i Favrskov Kommune fik 4. februar 2025, et spørgeskema fra Region Midtjylland med overskriften ’Hvordan har du det? 2025’. Både udvalgsformand og sundhedschef håber på mange svar retur, da det er vigtig viden for fremtidige sundhedsindsatser

Hvert fjerde år gennemfører regionerne, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed spørgeskemaundersøgelsen med titlen ’Hvordan har du det?’ Undersøgelsen danner grundlag for udarbejdelse af en sundhedsprofil. Denne gang sender regionen spørgeskemaet ud til 52.000 borgere i hele Region Midtjylland. Et repræsentativt udvalg af borgere får spørgeskemaet enten som digital post eller i den almindelige postkasse.

Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Favrskov Kommune, håber, at de adspurgte Favrskov-borgere vil bruge tid på at svare på spørgsmålene, da det giver vigtig viden til den fremtidige sundhedsindsats i Favrskov Kommune.
– Det er på mange måder et fantastisk redskab som hele Danmark får via den her undersøgelse, hvert fjerde år, i alle landets regioner og kommuner. Der bliver spurgt grundigt ind til folks sundhed, både fysisk og psykisk, og dermed har vi chancen for at spotte de områder, hvor det går godt med borgernes sundhed, men også de områder, hvor der er behov for, at vi sætter ind. Det er helt klart en undersøgelse, vi finder yderst brugbar i kommunen, og derfor håber jeg også, at alle modtagere vil byde ind med deres svar, da det ellers er viden, der er svær at få på anden måde, siger Rikke Randrup Skåning.

Der bliver sendt forskellige spørgeskemaer ud til de unge – 16-24 år – og de voksne – 25+ år. Den unge målgruppe bliver som noget nyt spurgt om brugen af opioider. Til de nye spørgsmål til begge målgrupper hører brugen af nikotinprodukter, seksuel orientering, doping, vægttabsmedicin og positiv mental sundhed. Den voksne målgruppe får også en række spørgsmål til nye emner såsom rollen som pårørende og brugen af smertestillende medicin.

Udvalget af nikotinprodukter er vokset over de seneste år, og derfor er det positivt, at der spørges ind til både unge og voksnes brug af nikotin. Tilføjelsen af emner som opioider og positiv mental sundhed afspejler også nyere opmærksomheder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Det er netop med til, at undersøgelsen forbliver et meget relevant værktøj, som kommunerne kan navigere efter.

Mette Bødiker Vestergaard, sundhedschef i Favrskov Kommune, har rapporterne fra de tidligere års undersøgelser til at stå på hylden, og der bliver flittigt kigget i sundhedsprofilen for Favrskov Kommune.

– Undersøgelsen spørger ind til helbred, trivsel og sundhedsvaner. Svarene kan hjælpe os med at målrette vores sundhedsindsatser på tværs i kommunen. Siden sidste undersøgelse i 2021 har vi blandt andet haft fokus på at igangsætte mere bevægelse via bevægelsespuljen. Det sker blandt andet i HOG i Hinnerup, hvor klubben åbner hallen til nye og eksisterende idrætsformer for at tiltrække unge fra 6.-9. klasse. Målgruppen er unge, der ikke allerede er medlem af en forening. Vi arbejder også på at styrke samarbejdet mellem skolerne og sundhedsplejen for at skabe grobund for sunde børne- og ungeliv. Byrådet har godkendt vores sundhedspolitik og handleplan, som sætter særligt fokus på: Bedre trivsel, sundere vægt, mere bevægelse og flere gode leveår. Det bliver spændende at se, om kommunens nye sundhedsprofil fører til justeringer i vores nuværende indsats, lyder det fra Mette Bødiker Vestergaard.

Undersøgelsen foregår fra 4. februar til 18. maj 2025. Undersøgelsen ender med en rapport, der offentliggøres i foråret 2026. 


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...