|

To fonde donerer helt ny legeplads

Børnene i Hadsten – og især dem i Hadsten Børnehave – kan godt begynde at glæde sig: om et par måneder står en ny flot legeplads klar til at tage i brug

Børnene i Hadsten – og især dem i Hadsten Børnehave – kan godt begynde at glæde sig: om et par måneder står en ny flot legeplads klar til at tage i brug

Foto: Pædagog Marlene G. Bach på den gamle legeplads. Om nogle uger står der en helt ny legeplads klar til 300.000 kr., takket være to velvillige fonde og en række arbejdsomme forældre og pædagoger

Af Sven Erik Ginge, jour. emer.:

Takket være en aktiv forældregruppe er der skaffet hele 300.000 kr. til projektet, og de næste mange weekender knokler forældre og personale med at nedtage de gamle legeredskaber, og montere alt det nye.

Norlys Vækstpulje og Gl. Skanderborg Fonden har doneret det flotte beløb, som vi er lykkelige for. Det giver os mulighed for at lave noget rigtig godt uden at slide på børnehavens eget budget. Vi er helt overvældede over beløbet, og også over forældrenes engagement”, forklarer pædagog Marlene G. Bach, der er børnehavens tovholder på legeplads-projektet.

Den nye legeplads, der står klar til indvielse den 10. maj, kan ikke kun bruges af de 50 børn i selve børnehaven. Også andre børn fra byen er velkomne, samt dagplejerne, som i forvejen benytter børnehaven ude og inde et par formiddage om ugen.

Hadsten Børnehave har til huse i en smuk gammel patricier-villa på Lindevej. Det var Hadstens første børnehave da den åbnede i 1966, og dengang som nu er det en selvejende institution. Til næste år kan børnehaven således fejre sin 60 års fødselsdag.

Men selv 60-årige kan forny sig. Børnehaven vil for fremtiden slå lidt mere på både sang og science.

For nogle måneder siden ansatte man en musikpædagog, og det har straks smittet af på både personale og børn. Nu synges og danses der endnu mere hver eneste dag, og alle har opdaget, at musik og sang også medfører sund bevægelse. Børnehaven har endda indkøbt ekstra musikinstrumenter til den kommende tid.

Det der med science er lidt mere flydende, men i børnehaven har man valgt at oversætte det svære ord til ”nysgerrighed”. Fremtiden byder på sjove og spændende eksperimenter for børn og voksne.

Og når nysgerrigheden og sangene har lagt sig, venter den helt nye legeplads lige uden for døren.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...