|

Store omvæltninger på mediemarkedet

Stribevis af lokale medier i Danmark er humlebier, der ikke burde kunne flyve, men PingvinNyt.dk har nu været flyvende i 20 år

En ny rapport viser, at indtægterne fra salg af printannoncer i dagbladene og ugeaviserne samlet set faldt med 147 millioner kroner i 2024 år sammenlignet med året forinden. Sammenligner man tallene med markedet i 2021, er der på tre år forsvundet mere end 450 millioner kroner. Værst er udviklingen klart gået ud over ugeaviserne

PingvinNyt.dk er derimod flyvende                                                          Indrømmet: Det hører til sjældenhederne, at man i ædru tilstand ser pingviner flyve… Men ikke desto mindre er PingvinNyt.dk flyvende.                                     

Det skyldes især 3 ting:

Dig! Den lokale opbakning fra borgerne i Favrskov, der vil holde sig oplyst om, hvad der sker i nærområdet, er omdrejningspunktet for vores eksistensgrundlag og bliver det i stadig stigende grad. Opbakningen i HELE Favrskov er enestående. Tak for  det!                                                                                                            Trofaste samarbejdspartnere.              Vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi fortsat nyder fra erhvervslivet og kommunen. PingvinNyt.dk er en effektiv kanal til at komme i kontakt med borgere i Favrskov. Vidste du for eksempel, at flere end 13.000 brugere hver uge besøger PingvinNyt.dk? Og at flere end 1400 abonnenter modtager vores gratis nyhedsbrev hver tirsdag og fredag? Det gør os (formentlig) til det største digitale fællesskab I Favrskov. 

Sparsommelighed. Vi overvåger og tilpasser løbende vores omkostninger. Redaktøren er ene mand på redaktionen i ”head office” på Rækkevej. Og han har mange kasketter på, hvilket holder omkostningerne nede.

Det har betydet, at annoncepriserne, som er vores eneste indtægtskilde, har været uændret billige de seneste flere år.

PingvinNyt.dk står i egen ret – og har gjort det i 20 år 

Tilbage i 2005 gik en lille gruppe fremsynede og initiativrige mænd sammen om at etablere Favrskovs første digitale medieplatform. De var ”first movers” og på en mission om at skabe et helt nyt medie.

Dengang som i dag bedriver vi objektiv og kritisk journalistik, men vi udgiver også holdninger. Vil du bo i et lokalområde, hvor der findes et frit og uafhængigt medie, der kæmper for at gøre livet bedre og mere retfærdigt for borgerne? Eller kan du leve med, at beslutningstagere kan gøre, hvad de vil – uden nogen til at holde øje med dem?

Læserbreve supplerer på udmærket vis vores egen redaktionelle tilgang til livets gang i Favrskov. Derfor er læserbreve altid velkomne, så længe de overholder de presseetiske regler.

PingvinNyt.dk fylder som nævnt 20 år i år.

Tak, fordi du er en del af fællesskabet. For at du er en af dem, der tager oplysning og kritisk tænkning alvorligt. Det bliver hele tiden vigtigere, tror jeg.

Flere og flere regulerer og administrerer dem, som producerer og agerer. Det første er ved at kvæle det sidste. Bureaukrater oversvømmer vores samfundskultur med procesplaner, certificeringskrav og ord, som ingen forstår. Selv politikerne er tilsyneladende ikke i stand til at løse de vigtigste problemer, selvom de siger, at de prøver.

Men løsningen begynder med forståelse og fakta. For vi kan ikke løse problemer, hvis vi ikke kan se dem. Det er her, PingvinNyt.dk er så vigtig. Et medie, som forbinder virkelighederne. Som gør det uklare klart. Som sætter ord på det usagte. Kaster lys over det mørkelagte. Skiller det væsentlige fra det uvæsentlige. Føjer udsyn til det navlebeskuende.

PingvinNyt.dk kan derfor med din hjælp flyve i mange, mange år endnu.

Eigil Jacobsen

redaktør


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

Som optakt til Favrskovs nye store kreafestival, SKAB - en craftfestival for nørd og nybegynder i uge 4 i Hammel, inviterede Biblioteker og Kulturhusene i november måned alle strikkere og hæklere i Favrskov til at bidrage til et stort fællesværk ... læs mere
Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Fra 3. til 17. december kan forbrugerne i Favrskov Spildevand igen afgive deres stemme ... læs mere
Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Dagbladet Børsen har igen i år udråbt landets Gazellevirksomheder ... læs mere
Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssag mod kommunen ... læs mere
Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Du har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte ... læs mere
MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

”Tjikkerlikker, tjikkerlikker …. ” blev udråbt med ekstra kraft, da medlemmerne af Hadsten Sct. Georgs Gilde efter mange års stagnation i medlemstilgangen på én gang fik optaget 6 nye medlemmer i gildet ... læs mere
Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Borgere med gigtsygdomme, hudsygdomme, neurologiske lidelser, hjerte-, lunge- og kredsløbssygdomme skal vente kortere tid på udredning og behandling hos privatpraktiserende speciallæger ... læs mere
Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Taksterne for 2026 er vedtaget ... læs mere
Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

AF Mette Nøhr Byrådsmedlem i Favrskov, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

En opmærksom borger ringede onsdag aften kl. 19.20 til politiet med et tip om, at en bilist kørte rundt i et boligkvarter i Hinnerup og udviste mistænkelig adfærd ... læs mere
Loading...