|

Nyt idrætsanlæg i Søften udsættes på grund af urimelige støjkrav…

Favrskov Kommune og Søften Gymnastikforening (SGF) aftalte i starten af 2025 at sætte turbo på den afsluttende planlægning af det nye idrætsanlæg i Søften, men her 4 måneder efter trues anlægget nu af urimelige statslige støjkrav.

Favrskov Kommune og Søften Gymnastikforening (SGF) aftalte i starten af 2025 at sætte turbo på den afsluttende planlægning af det nye idrætsanlæg i Søften, men her 4 måneder efter trues anlægget nu af urimelige statslige støjkrav.

Favrskov Kommune har sammen med SGF i mere end 10 år arbejdet på etablering af et nyt stort idrætsanlæg på ca. 12 ha i Søften for at understøtte væksten i idrætsudøvere.

Anlægget er omfattet af en godkendt lokalplan, jorden er købt, og kommunen har afsat hele 48 mio. kr. til formålet. Hertil kommer lokalt indsamlede midler på foreløbig 2,2 mio. kr. fra idrætsforeningen. Planen var indtil for nyligt, at kunstgræsbanen og tennisbanerne skulle stå klar sidst på året 2025. Umiddelbart herefter skulle byggeriet af et nyt klubhus med omklædningsrum, toiletter m.v. igangsættes, så det kunne tages i brug i foråret 2027. Endelig skulle der efter planen etableres 4 nye græsbaner, som skulle være klar til ibrugtagning senest i 2029. Som led i forberedelsen af anlægsarbejdet har Favrskov Kommune gennemført en række forskellige lovpligtige vurderinger af grundvand, biodiversitet, lysforhold, støj mv., som har været i høring hos de nærmeste naboer. Heri indgår, at der opstilles en 1,5 meter høj og ca. 100 meter lang støjvæg af glas, så naboerne bevarer udsigten fra deres boliger og samtidig får reduceret eventuelle støjgener.

Nu er arbejdet med det nye anlæg imidlertid løbet ind i alvorlige problemer på grund af en helt urimelig statslig miljøregulering, hvor støjforhold vedr. idrætsanlæg skal reguleres på lige fod med støj fra industrivirksomheder og vurderes på baggrund af generelle og teoretisk beregnede støjmålinger. Reguleringen bygger på Miljøstyrelsens ”Støjgrænseværdier for Ekstern Virksomhedsstøj” fra 1984 og på forskellige afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor de seneste par år.

Invitation til kulturministeren                                                                                     ”Den aktuelle statslige håndtering af støjreglerne kan tvinge os – og mange andre klubber og kommuner – til at etablere 5-6 meter høje støjabsorberende vægge rundt omkring vores idrætsanlæg, så idrætsanlæggene kommer til at fremstå som ”store sorte kasser” midt i eller lige op ad de byområder, hvor vi arbejder med at skabe attraktive bymiljøer og samlingssteder. Det giver ingen mening”, siger borgmester Lars Storgaard.

Det har imidlertid vist sig vanskeligt at få ændret reglerne. Miljøministeren har dog senest udtalt, ”at støj fra idrætsanlæg ikke kan sammenlignes direkte med virksomhedsstøj, og det er ikke meningen, at støj fra idrætsanlæg skal reguleres som virksomhedstøj”. Den udmelding er Favrskov Kommune og bestyrelsen for SGF Fodbold glade for, men den giver ingen sikkerhed for, at reglerne bliver ændret her og nu.

– ”Derfor er vi i SGF Fodbold også glade for, at Favrskov Kommune har inviteret kulturminister Jakob Engel-Schmidt på besøg i Søften. Vi kan nemlig ikke forestille os, at sportens minister på nogen måde kan støtte op om, at støj fra idrætsanlæg skal sidestilles med støj fra industrivirksomheder. Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at vise ministeren, hvad fodbolden gør for rigtig mange børn, unge og voksne her i vores område”, siger Morten Wind Lübker, der er formand for SGF Fodbold. Morten Wind Lübker oplyser desuden, at Dansk Boldspil-Union og Dansk Idrætsforbund også er meget optaget af problemstillingen med støjreguleringerne.

Stopklods for det videre arbejde                                                            Kommunaldirektør Jan Kallestrup oplyser, at problemerne med støjhåndteringen desværre betyder, at det har været nødvendigt at udsætte det planlagte udbud af anlægsarbejdet for det nye idrætsanlæg, som ellers skulle være udsendt ultimo marts 2025.                                                                                                            ”Lige nu afventer vi en udmelding fra miljøministeren om nye retningslinjer for håndteringen af støj fra idrætsanlæg, så vi kan komme videre med det nye idrætsanlæg i Søften. Når den melding kommer i løbet af forhåbentlig meget kort tid, så er vi klar til at udsende udbudsmaterialet for det nye anlæg”, udtaler Jan Kallestrup.

Afslutningsvis oplyser Jan Kallestrup, at der som følge af, at det nye idrætsanlæg bliver forsinket, iværksætter Favrskov Kommune snarest muligt et arbejde med at forbedre drænforholdene på de nuværende idrætsanlæg på Neptunvej i Søften.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...