|

Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer

Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op

Hjerteforeningen lancerer i en ny kampagne en række fiktive fødevareprodukter. Formålet er at sætte fokus på ultraforarbejdede fødevarer. Billede fra kampagnen

Hjerteforeningen tager nu et vigtigt skridt i kampen mod uigennemskuelige markedsføringstricks på fødevarer. Med en oplysende kampagne og et borgerforslag foreslår foreningen, at der indføres obligatorisk og tydelig sundhedsoplysning på forsiden af al fødevareemballage, så de danske forbrugere let kan gennemskue, hvor sunde eller usunde fødevarerne er. Og det er netop, hvad forbrugerne efterspørger. I en ny undersøgelse, Verian har lavet for Hjerteforeningen, svarer 85 procent af danskerne, at de synes, at en sådan løsning ville være en god ide.

Baggrunden er klar: Uigennemskuelige salgstricks som “højt proteinindhold”, “ekstra fuldkorn” eller “rig på fibre” på forsiden af emballagen kan få mange ultraforarbejdede fødevarer til at fremstå sundere, end de i virkeligheden er. Dermed risikerer forbrugerne at købe usunde ultraforarbejdede fødevarer i troen på, at de har truffet et sundt valg. For inde bag de tillokkende sundhedsbudskaber er mange ultraforarbejdede fødevarer ofte også fyldt med store mængder fedt, salt og sukker, unødvendige tilsætningsstoffer og skjulte forarbejdninger.  

– Vi har som forbrugere ret til at vide, hvad vi kommer i munden. Derfor foreslår vi, at sundhedsoplysning bliver tydelig og obligatorisk på forsiden af al fødevareemballage. Lige nu er det en urimelig opgave for den enkelte forbruger at afkode, om de kommer sunde eller usunde varer i indkøbskurven – det skal være nemt og gennemskueligt, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Ifølge Hjerteforeningen er det helt essentielt, at sundhedsoplysningen bliver obligatorisk for alle fødevarer, da det giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkterne. Derudover mener foreningen, at tydelig sundhedsoplysning skal tage højde for både næringsindhold og forarbejdningsgrad.

I dag er det stadig alt for svært for almindelige forbrugere at gennemskue, hvad fødevarer reelt indeholder. I Verians undersøgelse svarer kun 6 procent af danskerne, at der i dag er tilstrækkelig information til at identificere sunde og usunde fødevarer, mens over halvdelen af danskerne har svært ved at vurdere, om en fødevare er ultraforarbejdet.

Så selvom danskerne ønsker at spise sundt, fylder den ultraforarbejdede mad stadig mere på supermarkedernes hylder. Og det er et sundhedsproblem, vi skal tage alvorligt. For når ultraforarbejdede fødevarer fylder mere og mere i vores kost, tager de pladsen fra den sunde mad med de vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug. Derudover kobler flere undersøgelser et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer med en øget risiko for alvorlige lidelser som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt og visse former for kræft.

– Vi mener, at det skal være let og gennemskueligt at være forbruger og vælge sund mad til. Det handler ikke kun om forbrugerbeskyttelse, men om folkesundhed. Men lige nu er forbrugerne sat skakmat af uigennemskuelige salgstricks og uden mulighed for at træffe et oplyst valg. Det vil vi ændre på, siger Anne Kaltoft.

Hjerteforeningen opfordrer alle danskere til at bakke op ved at støtte borgerforslaget, som er et konkret og nødvendigt skridt mod bedre oplysning og bedre sundhed.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...