Det var via overvågningsbilleder fra et kamera i boligen, at husejerne kunne se, at der var ubudne gæster til stede i huset.
Da betjentene kom frem til adressen, kunne de se en mand gå rundt i huset, og da han så politiet, løb han ud og forsøgte at flygte fra stedet gennem boligens have.
Patruljen var dog hurtigere og fik ham anholdt kort derefter.
Den formodede indbrudstyv viste sig at være en 48-årig mand, som kunne præsenteres for en sigtelse for indbrud, hvorefter han blev taget med på politistationen til nærmere afhøring.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
-
På Norgesvej i Hadsten begået mellem lørdag d. 21/6 kl. 10.00 og søndag d. 22/6 kl. 14.30
-
På Birkevej i Hammel begået mandag d. 23/6 kl. 02.35