|

Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv

Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

FOTO: Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. © AE

Den sociale arv fra bunden brydes i høj grad med en uddannelse i hånden, og sammenhængen mellem at få en uddannelse og bryde den negative sociale arv er blevet stærkere over tid.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Uddannelse er helt afgørende for at bryde den sociale arv. Får du ikke en uddannelse efter folkeskolen eller gymnasiet, er sandsynligheden for at blive ramt af den negative sociale arv langt større,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Over halvdelen af børnene fra de fattigste hjem, der kun har grundskolen eller en studentereksamen i hånden, formår ikke at bryde den sociale arv.

Det er langt højere end for tilsvarende børn, der lykkes med at få en uddannelse. Hvis børn fra de fattigste hjem for eksempel gennemfører en erhvervsuddannelse, daler deres risiko for at ende i samme indkomstgruppe som forældrene til lidt over én ud af fem. Dermed er uddannelse en central brik i at bryde den sociale arv.

“Vi har et ry som et land med høj social mobilitet, men der findes faktisk social arv i Danmark, og den er særligt stærk i bunden af samfundet. Sandsynligheden for, at du ender i bunden af indkomstskalaen, er i høj grad påvirket af dine forældres indkomst,” siger Sune Caspersen.

Børnene fra de fattigste familier, har langt større chance for at få en højere indkomst end deres forældre, hvis de får sig en uddannelse. Det at tage en uddannelse er altså helt afgørende for evnen til at bryde fri af sit sociale ophav,” siger Sune Caspersen.

Uddannelse er blevet endnu vigtigere end tidligere Analysen viser også, at uddannelse i løbet af de sidste 20 år er blevet mere og mere vigtig for at bryde den sociale arv blandt børn fra de 20 procent fattigste familier.

Siden 2003 er risikoen for at ende i samme indkomstgruppe som forældrene nemlig vokset, hvis grundskolen eller en gymnasial uddannelse er højest fuldførte uddannelsesniveau.

“Uddannelse er blevet vigtigere for at lykkes på arbejdsmarkedet og opnå en højere indkomst end forældrene. Tidligere kunne man godt klare sig fint som ufaglært, men det er blevet meget sværere i dag,” siger Sune Caspersen.

Tendensen til, at ufaglærte har fået det sværere på arbejdsmarkedet, bliver modvirket af, at der heldigvis er mange flere unge, der får en uddannelse i dag end tidligere. Ellers ville den sociale mobilitet være forværret. Resultatet er, at den sociale arv har ligget nogenlunde stille siden 2003. Det betyder, at vi skal sætte særligt ind, for at styrke uddannelsesmulighederne og -paratheden for de fattigste børn, hvis den sociale arv skal knækkes,” siger Sune Caspersen.

Praksisnære uddannelser løfter flest væk fra bunden Vejen væk fra bunden går særligt via de praksis- og professionsrettede uddannelser. Det kan for eksempel være pædagog, social- og sundhedsassistent eller detailhandelsuddannelse. Dermed er det typisk de faglærte og mellemlange uddannelser, der lykkes med at bryde den sociale arv.

Hver 10. unge i Favrskov er uden uddannelse eller beskæftigelse                 Som tidligere beskrevet her på PingvinNyt.dk var der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2023 omkring 9,8% af de unge i Favrskov mellem 16 og 24 år, der ikke var i gang med en uddannelse eller beskæftigelse. Det svarer til omkring 330 unge.

I 2024 steg dette tal en smule, og det er vigtigt at understrege at selvom der er gjort en indsats, er der stadig behov for målrettede indsatser for at reducere antallet af unge uden for job og uddannelse. 

Initiativer i Favrskov Kommune:

  • Unges Uddannelse og Job:

Denne kommunale ungeindsats dækker både uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge mellem 15 og 30 år, og tilbyder vejledning, kontakt til uddannelsesvejledere og kontakt til jobcentret. 

  • NExTWORK:

Et samarbejde mellem Jobcenter Favrskov og ROCKWOOL Fonden, der fokuserer på at matche unge mellem 18-29 år, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, med praktikpladser i virksomheder. 

  • Ungeguide:

En del af projektet “Ung i uddannelse – ung i job”, hvor ungeguides yder individuel støtte til unge i overgangen til uddannelse eller job.

  • Unge på vej:

Et tilbud til uddannelsesparate unge, der veksler mellem undervisning, selvstændigt arbejde og individuel rådgivning.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...