|

Hadsten Computer udvider fra 140m2 til 240m2

Hadsten Computer udvider fra 140m2 til 240m2 i deres butik og inddrager køreskolens lokaler.

Hadsten Computer Udvider
Hadsten Computer Udvider

Vi vokser – og det gør vores service også

Vi har netop udvidet vores butik fra 140 til 240 kvadratmeter. Vi har taget køreskolens lokaler og udvidet. Det var nødvendigt med mere plads, både til vores arbejde og til nye muligheder. Som en del af udvidelsen tilbyder vi nu fire kontorpladser til udlejning.

Vi er i dag tre faste medarbejdere, og vi har øget antallet af arbejdsstationer fra fem til syv. Samtidig har vi fået flyttet hele vores lager længere tilbage i lokalet, så butikken fremstår mere overskuelig og indbydende.

https://hadstencomputer.dk

Stigende efterspørgsel – både fra private og erhverv

De sidste tre år har vi oplevet stor vækst i både private og erhvervskunder. Vi har indgået samarbejdsaftaler med flere større virksomheder og oplever stor tillid fra både lokale og regionale aktører.

I øjeblikket er vi i dialog med to forsikringsselskaber. Det skyldes, at vi er den eneste Apple-certificerede reparatør i både Favrskov og Randers – en kvalitetssikring, der betyder noget i forsikringsverdenen.

Hadsten Computer – Specialister i særklasse

Hos Hadsten Computer er vi specialister inden for IT og elektronik – og hver medarbejder har flere specialer, der gør vores viden og kompetencer helt unikke.

Vi reparerer og servicerer alt fra PC, Mac og printere til iPhone og andet Apple-udstyr – både for private, erhverv og andre butikker i Østjylland. Får du lavet din enhed i Randers, Aarhus eller Favrskov, er der chance for, at det er os, der står bag reparationen.

Vi står for faglighed, ærlighed og grundighed – hver gang.

Lodning og special opgaver – miljø

Vi laver dybe elektroniske reparationer som lodning dybt inde i systemer. Det er ikke altid lønsomt med godt for miljøet.

Et fagligt netværk og samarbejde i hele Østjylland

Vi samarbejder med en række andre butikker og IT-virksomheder i Favrskov, Randers og Aarhus. Mange sender deres opgaver til os – særligt når der er tale om specialopgaver eller ødelagt elektronik, der kræver særlig ekspertise.

Autisme – Erfaring, faglighed og rummelighed i højsædet

Alle medarbejdere hos os har stor erfaring og høj faglighed – og vi er alle på autismespektret. Det giver os en særlig struktur og grundighed i vores arbejde. Det er en styrke, vi er stolte af.

Ordentlighed og økonomisk gennemsigtighed

Vi arbejder tæt sammen med en statsautoriseret revisor og følger alle regler for moms, skat og virksomhedsføring. Vi ser mange eksempler på fusk i branchen, f.eks. med omvendt moms og falske CVR-numre – det tager vi skarpt afstand fra. Vores kunder kan være helt trygge ved, at vi driver forretning med integritet og ordentlighed.

Vi ser desværre, at mange private og uautoriserede reparatører forsøger sig med  uigennemsigtige løsninger. Det skaber problemer for både kunder og branchen som helhed. 

Et aktivt lokalt netværk

Vi er desuden medstiftere af et lokalt netværk – tidligere kendt som Favrskov Ledelsesnetværk – hvor næsten 50 virksomheder mødes fast hver måned. Det styrker både samarbejde og fællesskab i lokalområdet.

Lokal Netværk

Bred faglighed og stærke kompetencer

Vi klarer stort set alle typer opgaver inden for IT, elektronik og reparation. Stefan, som er medejer, er også instruktør i både taekwondo og gymnastik, og kendt i mange sammenhænge. Mikkel, vores tekniker, har specialkompetencer i blandt andet lodning af HDMI-porte og udvikling af styresystemer – selv til mejetærskere!

Vi samarbejder desuden med kæden WeCoverYou/LapTech, som benytter vores faglige ekspertise, og vi fører deres produkter. Det er et samarbejde, der bygger på gensidig respekt og kvalitet.

Vi samarbejder også med vores gode kollega Randers Computercenter, da de har dyb viden omkring servere som gør de kommer på opgaver omkring det.

Gode priser – og god samvittighed

Vi holder vores priser nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores 30W dobbelt-lader koster mindre end hvad mange tager for en enkelt 20W-lader. Vores in-ear høretelefoner og blækpatroner koster betydeligt mindre end i f.eks. Bilka, Føtex og andre kæder – og vi leverer ovenikøbet med personlig service.

Menneskelig kontakt og høj faglighed

Hos os møder du altid kompetente medarbejdere – uanset hvem du taler med. Vi ved, hvad vi laver, og vi tager os tid til at forklare tingene i øjenhøjde.

Butikkens firbenede ven, Buller, kan du også hilse på – han er vores faste butikshund og en favorit blandt både børn og voksne.

Billig udkørsel – med ærlig pris

Vores priser på udkørende service er også konkurrencedygtige – ofte lavere end dem, der annoncerer med pensionistrabat og andre rabatter. Vi har gode priser og tiden starter først når vi står ved dig.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...