En ny analyse fra Ældre Sagen dokumenterer, at ældreområdet bliver nedprioriteret i størstedelen af landets kommuner, selv om pengene til området rent faktisk er blevet tilført via økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
I 2024 blev der afsat 1,25 milliarder kroner til det stigende antal ældre, men under halvdelen endte med at blive brugt på ældreområdet. Hertil kommer de 125 mio. kr., som kommunerne fik til kvalitetsløft af ældreplejen med aftalen om en ældrereform.
“Det er ganske enkelt uforsvarligt. Når man politisk beslutter at afsætte midler for at sikre en værdig alderdom, og de så ikke bliver brugt til formålet, så bryder man altså tilliden, ovenikøbet i det år hvor ældreloven blev vedtaget ” siger Bjarne Hastrup.
Markant fald i udgifter per ældre På landsplan faldt de samlede udgifter pr. ældre over 80 år fra 182.785 kr. i 2023 til 175.318 kr. i 2024. Det er især udgifter til plejehjem og plejeboliger, der ikke følger med.
“Der er kommuner, hvor ældreudgifterne er faldet med over 10 procent. Det kan mærkes i hverdagen. Mindre personale, mindre tid, og i sidste ende en ringere pleje. Det er ikke værdigt,” understreger Bjarne Hastrup.
Ældreområdet halter efter Ældre Sagen har opstillet en indikator for, hvordan ældreområdet bliver prioriteret i forhold til kommunernes samlede udgifter. Og billedet er klart: I 92 ud af 98 kommuner faldt prioriteringen af ældreområdet fra 2023 til 2024. I Favrskov Kommune var faldet på 8,4%.
“Kommunerne bruger flere penge samlet set pr. person, men ældreudgifterne følger ikke med. Det er en fejlprioritering, som politikerne lokalt må stå på mål for,” siger Hastrup.
Sund aldring kan ikke forklare faldet Mens nogle kommuner peger på, at “sund aldring” betyder, at færre ældre har brug for pleje, afviser Ældre Sagen, at det kan forklare udviklingen fra 2023 til 2024.
“Det her handler ikke om, at de ældre pludselig ikke har brug for hjælp. Det handler om, at kommunerne har valgt at bruge pengene på noget andet,” siger Hastrup.
Krav om politisk ansvar Ældre Sagen opfordrer kommunalpolitikerne til at reagere.
“Budgetforhandlingerne for 2026 er i gang. Første skridt er at sikre, at budgettet på ældreområdet følger med udviklingen i antallet af ældre, og at kommunerne rent faktisk bruger midlerne fra staten til ældreområdet,” siger Bjarne Hastrup og tilføjer: “Ellers svigter kommunen sit ansvar. Det her er ikke bare kolde tal, det er rigtige mennesker, der betaler prisen”.
FAKTA: Nøgletal fra Ældre Sagens analyse
-
Kommunerne fik i 2024 ekstra 1,25 mia. kr. til stigende antal ældre – men brugte under halvdelen på ældreområdet.
-
Kun fire kommuner hævede udgifterne pr. 80+ årig.
-
Indikatoren for ældreprioritering faldt i 92 kommuner. Dvs. at ældreudgifterne pr. 80+ årig faldt i forhold til kommunens samlede udgifter pr. borger.
