|

Ny måling: Favrskov lander blødt i erhvervsvenlighed

Favrskov Kommune falder i årets udgave af Dansk Industris måling, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, en enkelt plads tilbage, nu til nummer 31 blandt Danmarks 91 deltagende kommuner. Kommunen, der tidligere var en af landets mest erhvervsvenlige, ser nu ud til at have stabiliseret sig i det bløde midterfelt

Det er jo ikke nogen dårlig placering, Favrskov får, men når man kommer fra bedre placeringer, håber jeg kommunen har ambitioner om at komme tilbage i det bedste selskab”, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland.

Der er lyspunkter, blandt andet i kommunens indsats for at sikre en god mobilitet for virksomheder og medarbejdere, hvor kommunen får en 20. plads.

Der er jo en række forbedringer i trafikafviklingen til biler, som enten er færdiggjort eller er på vej; ikke mindst i forbindelse med tilslutningen til E45. Men vi hører også fra virksomhederne, at der er store forbedringsmuligheder i den bæredygtige transport mellem Hammel, Hadsten og Hinnerup, både for den kollektive trafik og cykeltransport, hvor elcykler vinder frem”, siger Anders Strange.

Også blandt lyspunkterne er kommunens indsats for at få unge til at tage en erhvervsuddannelse og Jobcentrets samarbejde med virksomhederne, hvorimod sagsbehandlingstiden og oplevelsen af sagsbehandlingen af byggesager er faldet en del tilbage.

Anders Strange ser dog muligheder i vendepunktet Favrskov har historisk været stærk på dialog og hurtig sagsbehandling. Nu handler det om at genfinde engagementet og styrke de lokale rammebetingelser på en række områder. Kommunen skal især sætte ind på at forbedre den trafikale, bæredygtige infrastruktur og sikre, at de digitale rammer er tidssvarende til virksomhedernes behov,” siger Anders Strange.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

  • 7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kommentar til undersøgelsen fra borgmester Lars Storgaard:

Hvert år gennemfører Dansk Industri en landsdækkende undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunerne. Her spørges virksomhederne til deres oplevelser, og resultaterne kombineres med nationale statistikker.

I Favrskov har 70 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Lokal erhvervsvenlighed 2025 placerer kommunen som nr. 31 blandt de 91 kommuner, der er med i målingen. Det er et stabilt resultat i den øverste tredjedel. Jeg hæfter mig især ved, at virksomhederne vurderer vores mobilitetsindsats højt, og at samarbejdet om arbejdskraft og uddannelse går i den rigtige retning.

Et af de områder, hvor vi ser en tydelig fremgang, er samarbejdet med jobcentret. Her rykker Favrskov fra en placering som nummer 45 til nummer 21. Det er en markant forbedring, som afspejler den indsats vi har lagt i at være tættere på virksomhederne. Jeg besøger løbende mange lokale virksomheder, og netop rekruttering og samarbejde er ofte på dagsordenen. Det er positivt at se, at dialogen giver resultater.

Undersøgelsen viser også forskydninger på enkelte områder, hvor kommunen i praksis ikke har indflydelse på resultatet. Det gælder eksempelvis 5G-dækning og andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, som primært afhænger af nationale rammer og individuelle valg. Det ændrer ikke på, at vi bruger resultaterne aktivt: Vi vil styrke den oplevede service i byggesager og vores digitale erhvervsservices, og vi vil fortsætte samarbejdet med erhvervslivet, skolerne og jobcentret om at sikre kvalificeret arbejdskraft i Favrskov.

Tak til de virksomheder, der har svaret. Vi lytter, og vi arbejder videre sammen med jer for at skabe endnu bedre rammer for at drive virksomhed i Favrskov.

Kommentar fra Kent Jeppesen, bestyrelsesformand Favrskov Erhverv:

Det er da træls, at vi rykker endnu en plads tilbage.

Når det er sagt, så bygger undersøgelsen på omkring 70 deltagende virksomheder i Favrskov Kommune eller omkring 14%. Om det er statistisk retvisende, ved jeg ikke.

Men der skal ikke være tvivl om, at vi har en opgave at forstå præcist, hvor skoen trykker – og handle derefter.

Og det har vi i Favrskov Erhverv også tænkt os at gøre. Vi venter ikke på endnu en måling. Tværtimod. På næste bestyrelsesmøde vil vi drøfte, hvordan vi kan komme i endnu tættere dialog med både medlemmer og ikke- medlemmer for at blive klogere på, hvad Favrskov Erhverv kan gøre anderledes og således i samarbejde med kommunens forvaltning og politikere få Favrskov Kommune til at kravle op på ranglisten igen.

Kommentar fra byrådsmedlem Mette Nøhr (C):

”En 31. plads er ikke godt nok, når det handler om erhvervsvenlighed. Jeg ved godt, at det er status quo i forhold til sidste års DI-måling, men det er stadig ikke godt nok.

Det luner dog lidt, at Favrskov i SMVdanmarks tilsvarende undersøgelse forleden kom ind på 17. pladsen. Men uanset om vi taler 31. pladsen eller 17. pladsen,

så skal vi i Favrskov have et højere ambitionsniveau, når det handler om erhvervsvenlighed.

Vi skal tilbage til toppen, hvor vi tidligere har ligget. Det er så vigtigt, at det er attraktivt at etablere og drive virksomhed i vores kommune.

Det er så vigtigt, at det er attraktivt at skabe arbejdspladser og vækst i vores kommune. Et sundt og velfungerende erhvervsliv er nemlig i høj grad med til at betale den velfærd, som vi alle i Favrskov skal nyde godt af.

Udfordringen er, at noget kan vi selv gøre i kommunen for at forbedre vilkårene for erhvervslivet, og det skal vi naturligvis kigge på med positive øjne. Andre faktorer kan vi ikke gøre noget ved lokalt.”

 


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...