AI-genereret illustration)
I Favrskov Kommune står vi lige nu med en konkret udfordring i indskolingen. Antallet af børn i de yngste klasser er højere end forventet, og det betyder, at flere folkeskoler har måttet inddrage faglokaler og åbne fællesarealer som midlertidige klasselokaler. 
For de børn, der starter i skole i disse år, er konsekvensen tydelig: De får ikke de samme rammer for læring, trivsel og fællesskab, som man normalt forbinder med en folkeskole. Det er en situation, der ikke kun rammer her og nu – men som vil følge med årgangene i de næste 10 år, efterhånden som de bevæger sig op gennem systemet.
Jeg har tidligere spurgt politikerne, hvorfor der ikke er afsat midler i budgettet til at løse situationen. Svaret var, at man nøje følger befolkningsprognoserne og forsøger at tilpasse kapaciteten derefter. Forklaringen er, at årgangene i kommunen svinger: For få år siden var der en lille årgang, nu er der en stor, og de kommende årgange bliver igen mindre. Ud fra et rent kapacitets- og økonomiperspektiv ønsker man derfor ikke at udvide for meget – af frygt for at stå med tomme klasselokaler om få år.
Denne forklaring kan virke logisk på papiret, men den ændrer ikke på det faktuelle: Børnene i indskolingen i dag må leve med konsekvenserne af, at systemet ikke er gearet til udsving i børnetallet. Det er børnene, der betaler prisen for en meget snæver kapacitetsstyring.
Derfor er det vigtigt, at der nu tages langsigtede beslutninger, som både tager højde for variationerne i årgangsstørrelser og samtidig sikrer, at de børn, der går i skole lige nu, ikke mister væsentlige lærings- og udviklingsmuligheder. Det kræver politisk mod at finde løsninger, der balancerer økonomi, fleksibilitet og kvalitet i undervisningen – men det er nødvendigt, hvis vi vil undgå, at en hel årgang ender som et offer for midlertidige kompromiser.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
