|

Oktober måneds valgbarometer for Favrskov Kommune

Der er mange bolde i luften. Alligevel vover PingvinNyt.dk ”det ene øje” med gæt på udfaldet af kommunalvalget

Illustration: PingvinNyt.dk’s valgbarometer

Aldrig har så mange partier og kandidater grund til at frygte udfaldet af kommunalvalget, som tilfældet er forud for valget, der finder sted 18. november.

Der vil være partier, der på landsplan i meningsmålingerne står til stor fremgang ved næste folketingsvalg, men som slet ikke formår at omsætte dette lokalt her i Favrskov som følge af fravær i debatten eller svage opstillingslister. Og der vil være partier, der står svagt, men som pga. lokale forhold alligevel vil få et fornuftigt valg.

Borgmesterposten forbliver hos De Konservative

Selv om de landspolitiske vinde ikke blæser gunstigt for de konservative og meningsmålingerne ligger nede omkring de ca. 7 pct., så peger pilen fortsat her i oktober måned på vores nuværende borgmester, Lars Storgaard.

Hvorfor? Det er der flere grunde til: Ved sidste valg i 2021 fik De Konservative i Favrskov en usædvanlig fremgang og vandt 6 ud af 25 mandater (21,2% af stemmerne) mod tidligere 2 mandater. Uden tvivl var ”Pape-effekten” den primære årsag, men ”Mona-effekten” er denne gang ikke eksisterende.                                 En tilbagegang på 1–2 mandater til 4 – 5 er ikke et usandsynligt resultat. Et par af de nuværende byrådsmedlemmer har været meget lidt synlige i valgkampen. Til gengæld trækker borgmestereffekten nok 2-3 mandater.

Venstre stiller op til valget med ikke færre end 12 kandidater. Kendte og mindre kendte ansigter i kommunen. Heriblandt en meget ung kandidat fra borgmesterens egen ”hjemmebane”.

Men det er næppe nok til at rejse partiet fra det totale sammenbrud, det har oplevet i indeværende valgperiode, hvor borgmesterkandidat Thomas Storm er eneste ”genganger”.

Venstres store kandidathold har indtil nu glimret ved fravær i den lokale debat, og der er næppe en ”Troels Poulsen-effekt” i udsigt… Men historisk set har Venstre altid stået stærkt i Favrskov. Et forsigtigt gæt på udfaldet 18. november ligger på 3 – 4 mandater.

Socialdemokratiets politiske sværvægter, Nils Borring, har rykket sine politiske teltpæle op og flyttet dem over til regionen. Det kommer formentlig til at mærkes på valgresultatet i næste måned.                                                                            Desuden er borgmesterkandidat, Isabell Friis Madsen, ”fløjet helt under radaren” i indeværende valgperiode. Det samme er de fleste af hendes 7 byrådskolleger.    Selv om intet er afgjort på forhånd, så er det en uforståelig strategi, hvis man ønsker sig borgmesterposten tilbage til partiet.                                                                     En tilbagegang – og dermed op mod en halvering – på 3 – 4 mandater til valgresultat på 4 – 5 mandater er et realistisk gæt.

Danmarksdemokraterne – et helt nyt parti på lokalt plan – har allerede udtrykt støtte til Lars Storgaard som borgmesterkandidat.                                              Partiet har p.t. et mandat i byrådet (partihopper fra Venstre), men i en landkommune som Favrskov, hvor modstand mod ”jernmarker” og CO2-afgift på landbrug er emner, der formentlig vil sikre både partiets spidskandidat, Lone Glarbo og det nuværende byrådsmedlem, Morten Bang, pladser i byrådet. Og måske ligefrem en ekstra plads. PingvinNyt.dk tipper resultatet 18. november til 2 – 3 mandater.

Liberal Alliance med to ”partihoppere” i byrådssalen og ny spidskandidat i Carsten Norman er lidt af en politisk ”dark horse”.                                                      Nummer 3 på opstillingslisten er Lisa Perkins, mens de nuværende byrådsmedlemmer er henholdsvis nummer to og fire.                                              Det er heller ikke en hemmelighed, at det nuværende byrådsmedlem, Erling Høj Sørensen, i budgetforliget så stort på partiets centrale mærkesag, nemlig at frigøre mindst 30 mio. kr. fra bureaukratiske og administrative poster i Favrskov Kommune. Han er senere blevet ”banket på plads” og går nu alligevel ind for mærkesagen… PingvinNyt.dk gætter på 3 – 4 mandater.

Dansk Folkeparti er i det nuværende byråd repræsenteret ved Eva Damsgaard, som eneste byrådsmedlem.                                                                                    Men selv om der er ikke er direkte sammenhæng mellem landspolitik og lokalpolitik, så skulle det være mærkeligt, hvis ikke DF – som i meningsmålingerne står til at blive det største borgerlige parti på Christiansborg – ikke formår at trække Mercedes Czank ind i byrådet. Altså 2 mandater.                                                 Men det kræver, at begge kandidater ”melder sig ind i kampen” og bliver synlige i den lokale debat. Uanset hvad, så vakler det borgerlige flertal ikke…

Kampformen” blandt de øvrige partier i byrådet er mere svær at bedømme.

Enhedslistens enlige stemme, Thake Fogh Cordt, har indtaget flere særstandpunkter i byrådssalen, ligesom partiet har valgt at stå uden for budgetforliget. Det er ikke usandsynligt, at det belønnes 18. november.                  Så 2 – 3 mandater er inden for rækkevidde.

De Radikale og SF har indtil nu ikke gjort ”væsen af sig”… Det har været småt med læserbreve, etc. i medierne. SF’s enlige byrådsmedlem, Søren Frandsen, har formået at holde sig usynlig i medierne. Måske håber han på en ”Pia-effekt”?

Og den enlige radikale, Torben Christensen, har ikke meget at bygge sit håb på…

Begge partier kan meget vel ryge ud af byrådssalen…

Under alle omstændigheder, så er valget 18. november nok et af de mest uforudsigelige i nyere tid, og PingvinNyt.dk’s gæt kan meget vel vise sig at være ”helt ude i hampen”. Men hvo intet vover…

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Svar til Liberal Alliance

Svar til Liberal Alliance

Af Borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Foldby Autoteknik: Husk de nye krav til vinterdæk

Foldby Autoteknik: Husk de nye krav til vinterdæk

Som mange bilister måske har bemærket, er der kommet nye regler for bildæk i Danmark. De nye krav betyder, at du som bilist skal være ekstra opmærksom på, hvilke dæk du kører med – både for din egen sikkerhed og ... læs mere
Når kritik bliver et problem, har vi et større problem

Når kritik bliver et problem, har vi et større problem

Af Carsten Normann, spidskandidat for Liberal Alliance ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 145

UGENS NATURBILLEDER nr. 145

Efteråret er virkelig en af naturens store kunstnere - se lige de farver! 🍁🧡❤️🤎💛🍁 ... læs mere
Vi skal gøre det nemmere at være dagplejer – også som privat

Vi skal gøre det nemmere at være dagplejer – også som privat

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov ... læs mere
CEPOS er ikke værd at lytte til

CEPOS er ikke værd at lytte til

Det er sjældent man ligefrem er nødt til takke politikere fra den helt modsatte fløj. Men det er sket nu – hvor jeg vil takke Carsten Normann fra Liberal Alliance for at klæde CEPOS’s beregninger helt af. Ganske vist sker ... læs mere
Ældrerådet står stærkt i Favrskov

Ældrerådet står stærkt i Favrskov

Af Lone Glarbo, spidskandidat til kommunalvalget 2025, Danmarksdemokraterne – Hinnerup ... læs mere
Er vi klar til tre døgn uden strøm?

Er vi klar til tre døgn uden strøm?

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
GRØN TREPART OG KOMMUNALVALG

GRØN TREPART OG KOMMUNALVALG

Af Anne-Mette Kirkegaard, Næstformand Danmarks Naturfredningsforening Favrskov ... læs mere
Træerne vokser desværre ikke ind i himlen

Træerne vokser desværre ikke ind i himlen

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Langt fra målsætningen: Antallet af langtidsledige jobparate er stadigvæk alt for højt

Langt fra målsætningen: Antallet af langtidsledige jobparate er stadigvæk alt for højt

Favrskov Kommune indtager en 45. plads blandt landets 98 kommuner ... læs mere
Loading...