Tag bare et besøg i Borgerservice i Favrskov Kommune. Her skulle man tro, at ordet service betød netop dét — hjælp, venlighed, fleksibilitet. 
Men prøv engang at forny både pas og kørekort på samme tid. Det må du ikke. Det kræver to separate tidsbestillinger, to gange ventetid, to gange administrativt bøvl. Hvorfor? Fordi systemet siger det. Ikke fordi det giver mening for nogen som helst borger.
Og hvis du skulle være så uheldig at brække benet i en anden region — og hospitalet dér glemmer at udlevere en kørestol — ja, så er du fanget i det store, danske spil “Find den ansvarlige myndighed”. Kommunen siger, at det er regionens ansvar. Regionen siger, at kommunen må tage over. Og midt i den bureaukratiske kassetænkning sidder du — borgeren, der betaler for det hele — og venter på en stol med hjul, fordi ingen vil tage regningen.
Det er som om, der er gået sport i at forsvare systemet frem for borgeren. At procedurer og paragraffer vejer tungere end almindelig omtanke. Vi taler så meget om sammenhæng i den offentlige sektor, men i praksis bliver borgeren kastet rundt mellem siloer, mens kommuner og regioner passer på hver deres budget som drenge i skolegården, der nægter at dele madpakken.
Men et velfærdssamfund måles ikke i, hvor mange regler det kan håndhæve. Det måles i, hvor smidigt det kan hjælpe sine borgere, når livet pludselig bliver bøvlet.
Måske skulle vi begynde at måle kommunal kvalitet i borgerglæde i stedet for budgetdisciplin.
For lige nu føles det, som om Favrskov har glemt, at systemet eksisterer for borgeren, ikke omvendt…
