|

PFAS-pesticider sprøjtes i beskyttede drikkevandsområder

Landbruget sprøjter PFAS-pesticider ud på markerne og naturen som aldrig før, og det udgør en alvorlig trussel mod drikkevandet

Illustration: Ny kortlægning fra Greenpeace viser, hvor meget PFAS der bliver sprøjtet med ved beskyttede drikkevandsområder i kommunerne © Greenpeace

Afdækningen viser, hvor meget pesticid  med PFAS der er sprøjtet med på markerne i perioden august 2023 til juli 2024.

I Favrskov blev 22% af de beskyttede drikkevandsområder sprøjtet med PFAS-holdigt pesticid sidste år. Det er langt mere end i vores nabokommuner:

Randers: 17%

Syddjurs: 2%

Aarhus: 0 %

Skanderborg: 14%

Silkeborg: 0%

Viborg: 0%

Kortlægningen er lavet på baggrund af aktindsigter hos Landbrugsstyrelsen og sprøjtejournaler hos Miljøstyrelsen, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere, der er forpligtede til at indberette. Landbrugets forbrug af PFAS-pesticider er steget til et rekordhøjt niveau, og dermed har risikoen for forurening af drikkevandet i hele landet taget til. 

Det er langt ude i hampen, at vi ikke passer bedre på vores drikkevand. Vi taler altså om nogle af de mest skadelige sprøjtegifte for vores sundhed, som bliver sprøjtet klos op ad vores drikkevandsboringer i de områder, som vi kalder for beskyttede. Det må der sættes en stopper for,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

Usikkert hvor stort problemet er i 2025

Økonomiudvalget vedtog ”Tillæg nr. 6 til Indsatsplan Favrskov for grundvandsbeskyttelse” på mødet 8. oktober. Det er et tillæg, der bl.a. indeholder en indsats overfor nitratudvaskning samt pesticidanvendelse på landbrugsjord nær drikkevandsboringer, men ikke specifikt indeholder brug af PFAS-pesticider.

Indsatsplanen bliver færdigbehandlet på byrådsmødet 28. oktober.

I en kommentar til ovenstående udtaler direktør for Teknik & Miljø i Favrskov Kommune, Sidsel Homann: ”Der er tale om data fra medio 2024. Siden dengang er der lavet aftaler eller udstedt påbud om ikke at anvende pesticider i beskyttelseskrævende boringsnære beskyttelsesområder. Udover grundvandsbeskyttelsen i de meget små boringsnære beskyttelsesområder arbejder Favrskov Kommune aktivt med grundvandsbeskyttelse og har udlagt flere områder, som fremover helt skal friholdes for pesticider og gødning. Vi overvåger sammen med vandværkerne løbende drikkevandskvaliteten og sikrer, at der er godt drikkevand i hanerne i Favrskov Kommune.                                                                                                       Reglerne er sådan, at al anvendelse af pesticider i sårbare boringsnære beskyttelsesområder stoppes enten ved frivillige aftaler eller påbud. 

Derudover har Favrskov Kommune i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse en række initiativer til at beskytte grundvandet i større områder mod både pesticider og nitrat. Det drejer sig om blandt andet skovrejsning, omlægning af landbrugsdrift, opfølgning på virksomhedsdrift mm.

Jeg kan ikke give et præcist tal for 2025, da Greenpeace har sammenholdt indberetninger af pesticidanvendelse pr afgrøde pr lodsejer med udstrækningen af områderne. Så den konkrete anvendelse er afhængig af lodsejernes valg af afgrøder og deres valg om anvendelse af pesticider. Men tallet er væsentligt mindre, da der er er implementeret aftaler eller givet påbud om ikke at anvende pesticider i de fleste boringsnære beskyttelsesområder.”

PingvinNyt.dk har rettet henvendelse til Chr. G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland for en kommentar til ovenstående. Men Chr. G. Jensen er endnu ikke vendt tilbage.

Fakta: Miljøstyrelsen trak i juli og september 2025 godkendelsen af de her analyserede PFAS-pesticider tilbage på grund af forureningsrisikoen af drikkevandet med nedbrydningsproduktet TFA, der er under mistanke for at kunne skade evnen til at få børn.

På trods af den tilbagetrukne godkendelse er flere produkter fortsat lovlige at bruge frem til november 2026. Samtidig er det også stadig muligt for landbruget at tage nye PFAS-pesticider i brug, herunder i de her analyserede boringsnære beskyttelsesområder. At PFAS-pesticid nu kommer til at figurere på listen over forbudte sprøjtemidler betyder derfor ikke, at faren for drikkevandet er væk.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UGENS NATURBILLEDER nr. 147

UGENS NATURBILLEDER nr. 147

Vi siger farvel til oktober med en tur i skoven, hvor efterårets indtog kan nydes i fulde drag 🍁🧡🍁 ... læs mere
Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Der er fundet en løsning på den utrygge trafiksituation ved Korsholm Skole. En ny skilteplan, som politiet har godkendt, betyder, at der fremover bliver byzone fra alle sider i krydset Skanderborgvej/Postvej/Damsbrovej ... læs mere
Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Det forlyder at forvaltningen arbejder med at konkretisere dele af Midtbyplanen for Hinnerup, nærmere bestemt den del der kaldes for Sydbyen. Det svarer nogenlunde til området mellem banen og Søndergade. Hvad skal der ske her? Og hvem kommer til at ... læs mere
Pres på pasningen i Hinnerup

Pres på pasningen i Hinnerup

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne ... læs mere
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Lille zoo, stor gavn

Lille zoo, stor gavn

Af Clément Blain, talsperson for Enhedslisten i Favrskov ... læs mere
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune er en af de kommuner i landet, hvor flest borgere er tilfredse med, hvordan kommunen er drevet. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion, hvor mere end 100.000 danskere er blevet spurgt ... læs mere
Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank har offentliggjort et fælles ønske om at fusionere de tre banker og sammen skabe en ny bank - AL Sydbank ... læs mere
DANSK

DANSK

Af Nis Boesdal ... læs mere
Kampen om lygtepælene

Kampen om lygtepælene

Præcis kl. 12.00 lørdag røg plakaterne op ... læs mere
Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Loading...