Tidlig og målrettet indsats er ikke luksus, men nødvendighed. Alle børn fortjener en tryg barndom. 
Som konservative vil vi arbejde for at styrke det forebyggende arbejde overfor særligt udsatte børn og unge og altid med barnets ve og vel i centrum.
Supplerende indsatser kan være forskellen på, om et barn bliver anbragt eller får den støtte, der gør det muligt at blive i familien. Det handler om at styrke kernefamiliens rolle og skabe tryghed for barnet – en grundværdi for os.
Når vi undlader at handle tidligt, vokser problemerne. Det betyder flere anbringelser, højere udgifter og større menneskelige omkostninger.
Forebyggelse sparer menneskelige og økonomiske omkostninger. Et barn, der får hjælp i tide, undgår ofte mistrivsel, skolefravær og senere sociale problemer. Hvis vi ikke griber ind, ender vi med dyre anbringelser og langvarige indsatser – både for barnet og kommunen.
Tryghed og stabilitet for familien er afgørende. Supplerende indsatser som familiebehandling og aflastning i nærmiljøet kan være forskellen på, om et barn bliver anbragt eller kan blive i sin familie. Det er ikke kun en økonomisk gevinst – det er en investering i barnets tilknytning, udvikling og livskvalitet.
Bæredygtighed handler om mere end klima. Det handler om at skabe robuste sociale strukturer, hvor ressourcer bruges ansvarligt. Ved at prioritere forebyggelse nu, sikrer vi et stærkt fundament for fremtiden – både menneskeligt og økonomisk.
Kompleksiteten i sager med udsatte børn – og deres familier – er ofte stor og derfor er det også vigtigt at vi i den forebyggende indsats tænker bredt og flersidigt, når vil skal styrke opsporing og forebyggelse af udsatte børn og deres familier.
Det første der bør ske, er at afdække området for en forebyggende indsats overfor potentielle udsatte børn og familier.
I afdækningen skal der bl.a. være fokus på flg.:
-
Tidlig indsats som førsteprioritet: Kan vi gøre det ved at styrke en i forvejen kompetent sundhedspleje, PPR og forebyggende tilbud i dagtilbud og skoler? Indføre faste screeningspunkter for trivsel i børnehaver og indskoling?
-
Lokale og fleksible tilbud: Vil mindre enheder tæt på familierne sikre at børnene kan blive i nærmiljøet? Hvordan kan vi tilbyde aflastning og familiebehandling som en del af kommunens kerneopgaver?
-
Tværfagligt samarbejde uden bureaukrati: Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at etablere/styrke faste samarbejdsfora mellem socialrådgivere, psykologer, lærere og sundhedsplejersker? Kan vi gøre beslutningsvejene kortere, så hjælpen ikke drukner i papirarbejde?
-
Kompetenceløft til frontpersonale: Hvad er behovet for at investere i efteruddannelse af lærere og pædagoger i specialpædagogik og mental sundhed?
-
Data og effektmåling: Hvordan kan vi følge op på indsatser med klare mål for trivsel og udvikling – ikke kun økonomi? Hvilke evidensbaserede metoder kan vi bruge?
En investering kan være dyrere i starten. Derfor skal vi tænke i løsninger, der sikrer både kvalitet og økonomisk ansvarlighed. Her har vi en række håndtag, som vi kan dreje på for at lykkes. Det kræver ændret fokus:
-
Omprioritering i eksisterende budgetter: Vi kan flytte midler fra dyre, reaktive indsatser til forebyggelse.
-
Tværpolitisk investeringsplan: Vi kan arbejde med en flerårig plan, der sikrer stabilitet og forudsigelighed.
-
Partnerskaber med regionale aktører og fonde: Vi kan tiltrække eksterne midler til sociale indsatser og indgå samarbejder med civilsamfundet om mulige løsninger.
-
Reinvestering af besparelser: Færre anbringelser frigør alt andet lige midler til forebyggelse.
Mit budskab er klart: Vi skal investere i børn og unge med særlige behov – ikke som en udgift, men som en investering i fællesskabet og fremtidens tryghed.
Det er bæredygtighed og sund fornuft.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
