|

“Sund fornuft før system og et hospice i Favrskov – sådan vil jeg skabe en stærkere Region Midt”

Af Lone Glarbo, Kandidat til Region Midt for Danmarksdemokraterne

Når man bliver syg, skal det ikke være postnummeret, der afgør, hvor man kan få behandling. I Favrskov skal mange borgere i dag køre helt til Randers, selvom Skejby Sygehus ligger tættere på. Det giver hverken mening for patienten eller for sundhedsvæsenet, og det skal vi have lavet om. I stedet for foreslår jeg at man arbejder på at lave det afstandsbestemt, det skal altså være afstanden til et enkelte sygehus der afgør hvor man hører til. 

Samtidig må vi tage psykiatrien alvorligt. Alt for mange oplever i dag, at der ikke er sengepladser nok, at ventetiden er for lang, og at medarbejderne løber alt for stærkt. Vi skal have flere psykologer og psykiatere ansat, bedre udredning og højere trivsel blandt personalet. Et sundt arbejdsmiljø er forudsætningen for en stærk psykiatri.

Også på vores bosteder er der brug for forandring. Flere døgnpladser, mere faglighed og bedre opbakning til medarbejderne er nødvendigt, hvis vi skal give borgere med psykiske udfordringer den støtte, de har krav på.

Kollektiv trafik er et andet område, hvor vi skal tænke os om. Ja, vi skal investere i grøn transport – men vi må ikke glemme de regionale busruter, som mange borgere i både by og land er afhængige af i deres dagligdag. Vi også nødt til at tænke kollektiv trafik sammen med vores sygehuse. F.eks. tager det to en halv time at komme med kollektiv trafik fra Grenaa til Randers. Det kan man ikke udsætte syge mennesker for. Det er ikke rimeligt. 

Og så må vi ikke undervurdere betydningen af vores håndværkere. Uden murere, tømrere, elektrikere og VVS’ere – ingen grøn omstilling. Derfor skal vi styrke erhvervsuddannelserne og sikre bedre arbejdsvilkår, så flere unge vælger håndværksfagene til.

Vi er nødt til at være med i den grønne omstilling, men det skal være med sund fornuft i baghovedet hver eneste gang. 

Regionsrådet kan tage politiske initiativer, sende henstillinger til staten eller samarbejde med KL og Danske Regioner for at fremme idéen om vind langs motorveje.

Det kan fx være som et “fælles projekt for grøn omstilling og lokal accept”.

Jeg stiller op for Danmarksdemokraterne, fordi jeg ønsker en region, hvor sund fornuft og borgernes behov går forrest.

Et hospice i Favrskov – fordi det handler om nærhed og værdighed

Når man står i livets sidste fase, skal man ikke også skulle køre langt for at finde ro og omsorg.
Derfor vil jeg arbejde for, at vi får et hospice i Favrskov Kommune.

Hospicerne gør en enestående forskel – både for den døende og for de pårørende. Her møder man personale, som har valgt at arbejde netop med mennesker i livets afslutning. Det giver en helt særlig faglighed, ro og tryghed, som ikke findes andre steder.

Og det er faktisk regionen, der beslutter, hvor mange hospicepladser der skal være, og hvor de skal ligge. Derfor kan vi som region vælge at skabe et hospice tættere på borgerne i Favrskov, så både ældre, alvorligt syge og deres familier får mulighed for at være sammen i nære, rolige omgivelser.

Jeg mener, at man skal kunne leve og dø med værdighed – også her i Favrskov.
Derfor vil jeg arbejde for, at Region Midt sætter et hospice på Favrskov-kortet.

Stem personligt på Lone Glarbo, Favrskov både til RV i Region Midt og KV i Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UGENS NATURBILLEDER nr. 147

UGENS NATURBILLEDER nr. 147

Vi siger farvel til oktober med en tur i skoven, hvor efterårets indtog kan nydes i fulde drag 🍁🧡🍁 ... læs mere
Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Der er fundet en løsning på den utrygge trafiksituation ved Korsholm Skole. En ny skilteplan, som politiet har godkendt, betyder, at der fremover bliver byzone fra alle sider i krydset Skanderborgvej/Postvej/Damsbrovej ... læs mere
Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Det forlyder at forvaltningen arbejder med at konkretisere dele af Midtbyplanen for Hinnerup, nærmere bestemt den del der kaldes for Sydbyen. Det svarer nogenlunde til området mellem banen og Søndergade. Hvad skal der ske her? Og hvem kommer til at ... læs mere
Pres på pasningen i Hinnerup

Pres på pasningen i Hinnerup

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne ... læs mere
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Lille zoo, stor gavn

Lille zoo, stor gavn

Af Clément Blain, talsperson for Enhedslisten i Favrskov ... læs mere
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune er en af de kommuner i landet, hvor flest borgere er tilfredse med, hvordan kommunen er drevet. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion, hvor mere end 100.000 danskere er blevet spurgt ... læs mere
Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank har offentliggjort et fælles ønske om at fusionere de tre banker og sammen skabe en ny bank - AL Sydbank ... læs mere
DANSK

DANSK

Af Nis Boesdal ... læs mere
Kampen om lygtepælene

Kampen om lygtepælene

Præcis kl. 12.00 lørdag røg plakaterne op ... læs mere
Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Loading...