Hvad betyder det egentlig? 
Der tales lige nu om uro og larm i klasserne i skolerne i Århus. Det er en yderst relevant debat. Også i Favrskov. Vi taler også om skolevægring og højt skolefravær. Den debat er også yderst relevant i Favrskov. De to debatter er heller ikke isoleret fra hinanden, men påvirker hinanden og hænger sammen.
Fordi hvad er det for nogle arbejdsvilkår vi giver vores lærere, og hvad er det for et undervisningsmiljø, vi giver vores børn?
87 % af vores lærere, har mindst én elev der ikke får den rette støtte.
Hvad er konsekvensen ved det?
Jamen det svarer lærerne selv på.
Top 3 afledte negative effekter lærerne peger på:
1. Dårligere mulighed for at følge med i undervisningen
2. Mistrivsel
3. Konflikter med andre børn
Altså, den manglende støtte forårsager både et miljø, der gør at fagligheden daler, mistrivslen stiger og at niveauet af konflikter er højere. Grobunden for alt det vi ser i medierne for tiden.
Lærerne peger også i svimlende 91 % enighed, at der mangler ressourcer i skolen. Og mange lærere taler om “hvem ejer egentlig klasselokalet”? Det virker i de fleste tilfælde som alle andre end læreren. Børnene, forældrene, skoleledelsen, forvaltningen, politikerne, PPR, børnepsyk.
Lærerne selv ønsker sig to-lærer ordninger, og gerne færre pædagoger og unge vikarer, og i stedet flere uddannede lærere. De har flere undervisningstimer end man havde i “gamle dage” og dermed mindre forberedelsestid. Også fordi der skal holdes flere møder, og de er for få lærere til at deles om undervisningen. Alene udgiften til de 4gere der har været ansat i Favrskov, er nok penge til at fuldtidsansatte 14 lærere. Lidt over 1 lærer ekstra pr skole.
Vi siger jo tit i LA, at der ikke mangler penge, men fornuft.
Så hvis vi skal lykkes med, at få mistrivsel og fraværet ned, konfliktniveauet ned, og fagligheden op – så skal vi at levere den støtte børnene har brug for. Det vil i nogle sammenhænge betyde hurtigere visitation til specialklasse, hurtigere støtte fra PPR, men også at give lærerne bedre tid til forberedelse, skaffe flere uddannede lærere og styrke økonomien til også at have adgang til to-lærer ordninger der hvor skolen oplever at det kan hjælpe. Og ikke mindst, respekten for læreren tilbage. Det er læreren der ejer klasselokalet først. Alle de andre har en vigtig stemme, men det må være læreren der er den første på listen. Den alle eleverne skal se til, som fyrtårnet, de som små ubåde kan kredse omkring.
Der er mange knapper at skrue på og de fleste koster altså nogle penge. Men pengene findes allerede i systemet.
Så det handler om at bruge dem klogt.
Og her slår jeg igen et slag for vores mærkesag om et midlertidigt udvalg, der skal finde pengene. Fordi mange lærere har gode idéer til netop det. Ligesom mange pædagoger har.
Det handler ikke om, at jeg ikke kan lide at vi har en sangkonsulent eller 3 ekstra festivaller i kommunen. Det handler heller ikke om, at jeg er vred på alt administration og bureaukrati.
Men jeg vil børnene og vores ansatte der skal varetage børnenes dagligdag, det bedste. Og så må man turde sige højt, hvordan man vil levere det.
Mit bud er, en grundig gennemgang af at få fjernet kan-opgaver, bureaukrati, pseudoarbejde, unødvendige møder, projekter, kontrol mm – for at levere det lærerne selv peger på de har behov for.
Skal vi ikke prøve det?
Tænk om Favrskov kunne blive en kommune, hvor lærerne og pædagogerne flyttede til, fordi vi har så gode arbejdsforhold. Og tænk hvis vi ikke var en kommune, der lå øverst i kurven med børn j mistrivsel og med højt skolefravær.
Det drømmer jeg om for Favrskov.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
