Når vi ringer 112 i Favrskov, kommer ambulancen hurtigt.
Men bagefter kører vi alt for langt – og det koster på beredskabet. 
I dag bliver akutte patienter som hovedregel kørt til Randers Sygehus, også selvom mange af vores byer ligger langt tættere på Skejby.
Fra Søften er der fx 9 km til Skejby – men 35,5 km til Randers.
Der er selvfølgelig særlige akutte situationer, hvor ambulancen med god grund kører til Skejby, fordi specialerne dér redder liv.
Men hovedreglen er stadig Randers, selv når afstanden siger noget helt andet.
Responstiden i Favrskov:
8 minutter og 27 sekunder i gennemsnit
(det eneste officielle tal Region Midt har offentliggjort)
Når ambulancen derefter skal køre langt til Randers, er den væk fra vores område i længere tid – og så bliver ventetiden for den næste borger unødigt lang.
Derfor vil jeg arbejde for, at adgang til hospital bliver kilometerbestemt – ikke kommunebestemt.
Det giver kortere køretid, bedre beredskab og mere tryghed i hverdagen.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.



























