PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

landsretten
Tyveri i butikker er ikke småting – det koster arbejdspladser
1e41d531-03c6-4312-b7e7-9e9981413f52
I Favrskov Kommune skynder man sig langsomt
René Schneider 2024
Elnettet må ikke blive en stopklods for udviklingen i Favrskov
DSCN0961
UGENS NATURBILLEDER nr. 161
307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Er det sådan, vi vil behandle dem, der byggede Danmark?
b29541b2-c1ff-41bc-b8a8-74125c41ec0f
I Favrskov Kommune får over halvdelen af borgerne ret til tidlig pension med nyt forslag
20260309_170441
”Grav lortet op!”
329418db-ca6c-46bb-ab60-6008313b7e3a
FV26: 3 folkeskoler lukket i Favrskov Kommune siden kommunalreformen
Sådan set
Formueskat er rettidig omhu
307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Kærshovedgård afslører et system uden konsekvenser

Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Regionsrådet i Region Midtjylland har truffet beslutning om de overordnede rammer for næste skridt i sundhedsreformen. Foto: Region Midtjylland

Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.

Regionsrådet i Region Midtjylland har nu besluttet de overordnede rammer for, hvordan regionen fremover skal løse de opgaver, som med sundhedsreformen overdrages fra kommunerne 1. januar 2027.

Med reformen får Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse. 

En stor del af opgaverne skal fremover ledes af regionens hospitaler og løses i det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne, mens kommunerne via samarbejdsaftaler får en central rolle i udførelsen af den patientrettede forebyggelse. 

– Opgaven er meget klart formuleret fra Christiansborg. Regionerne får ansvaret for at sikre mere sammenhængende og ensartede sundhedstilbud tæt på borgernes hverdag. Det kræver et tæt samarbejde mellem region og kommuner både nu, hvor myndighedsansvaret skal deles på en ny måde, og i fremtiden, hvor vi stadig har et fælles ansvar for gode nære sundhedstilbud. Jeg ser frem til den dialog, der skal være med kommunerne i de kommende måneder, så vi i fællesskab får en proces, der er tryg for både medarbejdere og borgere, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).

Ensartede sundhedstilbud på tværs 
Regionsrådet understreger med sin beslutning, at der skal være akutsygepleje tilgængelig døgnet rundt i hele regionen. Det betyder, at borgere med akutte, men ikke livstruende, helbredsproblemer kan få hurtig sygeplejefaglig hjælp uden nødvendigvis at skulle indlægges på et hospital.

Samtidig bliver der etableret sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner i Region Midtjylland. Pladserne skal give borgere mulighed for midlertidig pleje, observation og behandling tæt på hjemmet – for eksempel efter sygdom, fald eller som alternativ til en hospitalsindlæggelse.

I de kommende måneder skal regionen og kommunerne aftale, hvordan overdragelsen af myndighedsansvaret i praksis skal foregå. Målet er, at overgangen bliver så smidig som mulig for både borgere og medarbejdere.

– Vi har taget et skridt mod at sikre mere ensartede sundhedstilbud på tværs af geografi, så borgerne oplever sammenhæng og kvalitet – uanset hvor i regionen de bor. Det er den opgave, vi nu går i gang med sammen med kommunerne, siger Anders G. Christensen.

Hvad sker der i 2026?

  • Januar-juni 2026: Den forhandlende fase
    I løbet af foråret 2026 er der frister for indgåelse af samarbejds- og delingsaftaler mellem regionen og de 19 kommuner.

  • Juli-december 2026: Den overdragende fase
    Regionsrådet og de fem sundhedsråd i Region Midtjylland forbereder myndighedsoverdragelse pr. 1. januar 2027

Del denne nyhed:

Fik du læst?

Trafikbilleder Lyngåkryds
Forlængelse af rute 200 fra Hinnerup til Hammel på vej
9f1e2dc0-6b2f-4c96-86a2-5d678d0e51d9-w_576_h_2000
Borgernær Sundhed bliver en ny afdeling på Regionshospitalet Randers
Anders G
Vi samler kræfterne for borgernes skyld