Af Dennis Bo Petersen (Å) og Maria Sørensen (Ø)
Hvis vi ikke bliver meget bedre til at beskytte vores unikke grundvand, ændrer vi fundamentalt på den model, der har sikret os billigt og rent drikkevand. Avancerede rensningsanlæg, mere energi, større anlægsinvesteringer og højere driftsudgifter vil presse vandpriserne op.
Samtidig er det værd at holde proportionerne for øje. Den økonomiske gevinst, som et mindretal opnår ved at fortsætte intensiv drift tæt på sårbare indvindingsområder, er begrænset. Den er kortsigtet og koncentreret hos få aktører. Omkostningen ved forurening er derimod langsigtet og kollektiv. Den rammer alle borgere gennem højere vandpriser, nye anlæg og tabte boringer.
Vi socialiserer risikoen og privatiserer gevinsten. Det er ikke rimeligt
Vi ofrer vores drikkevand for en produktion, der uden offentlige tilskud ville være rent tabsgivende. Arealerne bruges i høj grad til svinefoder til eksport, med profit, der kun eksisterer, fordi EU fylder hullet i regnestykket.
Det her er ikke en diskussion, vi kan udskyde
Grundvand reagerer langsomt, men konsekvenserne er varige. Beslutninger, der først træffes om fem eller ti år, kan være fem eller ti år for sent. Når en boring først er forurenet, findes der ingen hurtig genvej tilbage.
Derfor skal vi handle nu og indføre et totalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder, for at sikre reel beskyttelse af alle drikkevandsboringer.
Det handler om, at vi i Danmark i fremtiden stadig kan åbne for hanen og drikke rent vand, og ikke, som vi kender fra mange andre lande, skal vi ud og købe vand på flasker.
Vi ønsker at forebygge frem for at reparere.
Læserbreve og debatindlæg er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
