Siden 2007 er der nedlagt flere end 300 folkeskoler på landsplan. Særligt i landdistrikterne er der lukket mange skoler siden kommunalreformen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der en social slagside, hvor det oftest er børn fra lavindkomstfamilier, der har oplevet deres skole lukke.
”Folkeskolen spiller en afgørende rolle for, om et lokalsamfund kan tiltrække børnefamilier. Men når elevtallet falder, bliver driften hurtigt dyr. Derfor har nogle kommuner set sig nødt til at lukke skolen for at få budgetterne til at hænge sammen. Derfor kræver det politisk vilje og investeringer, hvis udviklingen skal bremses,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Omvendt er der 18 kommuner, hvor der ikke er sket nogen skolenedlæggelser. Det gælder flere kommuner i hovedstadsområdet, for eksempel kommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev og Glostrup og de to jyske kommuner Skanderborg og Hedensted.
”Der er stor forskel på vilkårene for at drive skoler i forskellige egne af landet,” siger Troels Lund Jensen.
Næsten hver fjerde folkeskole har i dag færre end 200 elever. Det gælder især i landkommunerne, hvor skolerne er udsatte, hvis elevtallet bliver ved med at falde.
”Der er stadig mange små folkeskoler rundt omkring i landet, hvor der er et potentiale for at sikre deres økonomiske rammer, så de kan løfte den vigtige samfundsopgave,” siger Troels Lund Jensen.
Skolenedlæggelser rammer socioøkonomisk skævt
Analysen viser også, at børn fra de ti procent fattigste familier har oplevet tre gange så mange skolenedlæggelser som børn fra de ti procent rigeste familier.
Samtidig er mulighederne efter en skolelukning forskellige afhængigt af familiens økonomi.
Mange steder oprettes der således en fri- eller privatskole i stedet for, men kun seks ud af ti elever skifter med over til den nye skole. Børn fra lavindkomstfamilier gør det i mindre grad.
”Skolenedlæggelserne rammer skævt. Det er oftere elever fra ressourcesvage familier, der mister deres lokale folkeskole, og de har færre alternativer end børn fra mere velstillede hjem. Så de må i stedet pendle til en folkeskole i en anden by, som kan ligge langt fra hjemmet,” siger Troels Lund Jensen.
