Mandag d. 16. marts kl. 167.00 slog Favrskov Erhverv dørene op i kulturhuset InSide i Hammel til årsmøde med foredrag, netværk og efterfølgende generalforsamling.
Foredraget stod cheføkonom i Danske bank, Las Olsen, for.

Las Olsen har fulgt dansk og global økonomi på nærmeste hold i de sineste 25 år og står i spidsen for bankens hold af økonomer.
Deltagerne fik en ”økonomisk vejrudsigt” for 2026, og selv om verdensøkonomien er blevet yderligere udfordret af krigen i Iran, så var Las Olsen på langt de fleste parametre forsigtig optimistisk på såvel den globale som den danske økonomis vegne.
Der blev også plads til et ”svirp” til den igangværende danske valgkamps tema omkring formueskat, idet Las Olsen (vistnok) brugte udtrykket ”tudetosset” (så vidt denne redaktør husker…).
”I forvejen har det danske skattevæsen 8 forskellige måder at beskatte formuer på, så vi har ikke brug for en 9’ende måde”, lød det.
Efter den økonomiske indsigt var det tid til tapas og netværk, før man gik over til den obligatoriske generalforsamling, hvor formand Kent Jeppesen stod for beretningen og erhvervschef Jesper Lieberknecht for de overordnede planer for det igangværende foreningsår, herunder øgning af medlemstallet, som i 2025 var på samlet 173 medlemmer.
