Den nye PISA-undersøgelse viser en markant tilbagegang blandt danske skoleelever. Det bør give anledning til en grundig diskussion om folkeskolens udvikling – også i Favrskov.

Tallene i den nye PISA-undersøgelse er alvorlige.

De danske 15-årige klarer sig dårligere i læsning, matematik og naturfag, og samlet er der tale om det laveste danske resultat i PISA-undersøgelsens historie.

I læsning er resultatet faldet fra 489 til 460 point. I matematik er det gået fra 489 til 471, mens resultatet i naturfag er faldet fra 494 til 478.

Samtidig viser undersøgelsen problemer med elevernes fravær, ligesom brugen af kunstig intelligens er blevet en ny faktor i skolen.

Der kan være mange forklaringer på udviklingen, og det vil være for enkelt at udpege én årsag eller én ansvarlig. Folkeskolen har gennem en årrække været påvirket af reformer, ændrede undervisningsformer, inklusionsopgaver, mangel på uddannede lærere og eftervirkningerne af coronaperioden. Samtidig har børn og unges digitale hverdag ændret sig markant.

Men forklaringer ændrer ikke ved det centrale problem: Elevernes faglige niveau er faldet.

Og når en betydelig gruppe elever forlader skolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik, kan konsekvenserne følge dem videre i både uddannelse og arbejdsliv.

Hvordan går det i Favrskov?

Den nationale udvikling gør det relevant at se nærmere på forholdene i Favrskov Kommune.

I 2023 opnåede 8,9 procent af kommunens afgangselever ikke mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. Det var en stigning på 2,1 procentpoint sammenlignet med 2019.

Det er et tal, der bør tages alvorligt. Men det er også et tal, der efterhånden er tre år gammelt. Derfor har PingvinNyt.dk bedt Favrskov Kommune redegøre for udviklingen i 2024, 2025 og 2026.

Det afgørende spørgsmål er, om udviklingen er blevet vendt.

Hvis andelen af elever med utilstrækkelige resultater er faldet, er det vigtigt at få belyst hvorfor. Hvis den omvendt er steget, bør både forvaltning og politikere forklare, hvilke initiativer der skal bringe udviklingen tilbage på rette spor.

Faglighed må være målestokken

Folkeskolen har mange opgaver.

Den skal skabe fællesskab, bidrage til elevernes dannelse og trivsel og ruste børn og unge til at deltage i samfundet.

Men skolen har også en helt grundlæggende opgave: Eleverne skal lære at læse, skrive og regne og tilegne sig den nødvendige faglige viden.

Det kan lyde selvfølgeligt. PISA-resultaterne viser, hvorfor det alligevel er nødvendigt at understrege.

Når fagligheden falder, bør det føre til en diskussion af, hvad der foregår i klasselokalerne. Hvor meget undervisning går tabt? Hvor stort er fraværet? Har lærerne de nødvendige rammer? Og bliver der grebet tilstrækkeligt hurtigt ind over for elever, som er ved at sakke fagligt bagud?

Det er spørgsmål, der fortjener konkrete svar frem for nye hensigtserklæringer eller ”bare” at det ansvarlige politiske udvalg ”tager forvaltningens rapporter til efterretning”…

AI stiller nye krav

Kunstig intelligens gør samtidig skolens opgave mere kompliceret.

AI kan anvendes konstruktivt i undervisningen, og teknologien bliver uden tvivl en del af de kompetencer, eleverne får brug for senere i livet. Men skolerne skal samtidig sikre, at teknologien ikke erstatter den læring, den skal understøtte. Det kræver klare rammer og en undervisning, hvor lærerne kan vurdere, hvad eleverne faktisk selv kan.

Det ændrer dog ikke ved det grundlæggende: En folkeskole skal bedømmes på, om eleverne bliver dygtigere af at gå i den.

De nye PISA-tal viser, at Danmark har et problem.

Derfor bør vi få klarhed over, hvordan udviklingen ser ud i Favrskov – og hvad kommunen gør ved den.