Den nye PISA-undersøgelse har sendt chokbølger gennem dansk politik. Der varsles samråd, regeringen taler om en skolekrise, og statsminister Mette Frederiksen kalder resultaterne »dybt bekymrende«.
Det er store ord.
Men her i Favrskov er der også grund til at rette blikket mod vores egne folkeskoler.
PingvinNyt.dk har set på, hvor stor en andel af kommunens afgangselever der forlader 9. klasse med mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. Og udviklingen går den forkerte vej:
I skoleåret 2023/24 opnåede 93,3 procent af afgangseleverne mindst 02. Året efter var andelen faldet til 92,5 procent.
Det betyder omvendt, at andelen, der ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik, steg fra 6,7 til 7,5 procent.
Tallene skal behandles nøgternt. En ændring på 0,8 procentpoint fra det ene år til det andet dokumenterer ikke i sig selv en skolekrise i Favrskov. Men når den lokale udvikling peger nedad samtidig med, at resultaterne på landsplan giver anledning til alvorlig bekymring, bør kommunens politikere interessere sig meget konkret for, hvad der foregår.
For bag procenterne står unge mennesker.
At forlade folkeskolen uden mindst 02 i dansk og matematik kan få stor betydning for den unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Derfor bør ambitionen selvfølgelig være, at færre – ikke flere – forlader Favrskovs folkeskoler uden de nødvendige faglige forudsætninger.
Og ansvaret kan ikke alene placeres ude på den enkelte skole.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler. Det gør udviklingen til et politisk anliggende.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at PingvinNyt.dk ved en gennemgang af referaterne fra de otte møder, der indtil nu er afholdt i Børne- og Skoleudvalget i 2026, ikke har fundet den faldende andel af elever med mindst 02 i dansk og matematik omtalt i et eneste referat.
Det betyder naturligvis ikke, at politikerne ikke interesserer sig for kvaliteten i folkeskolen.
Der er nedsat et § 17, stk. 4-udvalg, som skal arbejde med skoleområdet, og kvalitetsrapporten for 2025/26 er blevet taget til efterretning.
Men netop ordene taget til efterretning bør få alarmklokkerne til at ringe.
For hvad vil kommunalbestyrelsen konkret gøre?
Hvorfor går udviklingen den forkerte vej? Er problemet koncentreret på enkelte skoler eller årgange, eller ser vi en bredere tendens? Er der bestemte elevgrupper, som i stigende grad tabes fagligt? Har skolerne de nødvendige ressourcer og kompetencer? Og hvilke mål vil politikerne sætte for at vende udviklingen?
Det er den diskussion, vi savner.
Det ville være urimeligt at kræve, at lokalpolitikerne i Favrskov med et snuptag løser problemer, som skiftende regeringer, ministre, eksperter og skolefolk har diskuteret i årtier.
Men det er ikke urimeligt at kræve, at de forholder sig til resultaterne.
Når udviklingen går nedad, bør første reaktion ikke være tavshed.
Den bør være nysgerrighed, analyse og – når årsagerne er klarlagt – handling.
Den nationale PISA-debat må derfor ikke blive endnu en anledning til, at Christiansborg diskuterer Christiansborg, mens kommunerne ser til.
Folkeskolen er også lokalpolitik.
Og i Favrskov bør spørgsmålet nu være ganske enkelt:
Hvorfor forlader en stigende andel af vores unge folkeskolen uden mindst 02 i dansk og matematik – og hvad vil kommunalbestyrelsen gøre ved det?
Det spørgsmål fortjener både elever, forældre og lærere et klart svar på.
