Af Ellen-Margrethe Jacobsen
Årsagerne er flere, men tidlig opsporing af kræft og stigende levealder betyder, at mange i dag kan leve videre efter en kræftdiagnose.
Et problem for mange kræftramte er senfølger.
Kræftens Bekæmpelse har via undersøgelser blandt kræftpatienter vist, at op til 70% oplever senfølger efter kræftsygdom eller -behandling. Senfølger kan være af både fysisk, psykisk og social karakter.
“Senfølger kan være invaliderende. Mange oplever kronisk træthed, smerter, koncentrationsbesvær og angst, hvilket kan gøre det svært at vende tilbage til et normalt liv med arbejde og fritidsaktiviteter” udtaler formand for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker
Netop senfølgeproblemerne har været en politisk mærkesag for Kræftens Bekæmpelse. Derfor er det også positivt, at regeringen i den nye Kræftplan V har besluttet, at der skal oprettes senfølgeklinikker i alle regioner, som patienterne kan henvises til.