Her er Bagers egne ord om slutningen på hans cykelprojekt:
”De sidste 55 km. skulle i hus i dag, og det kom de i stegene hede i og omkring Hals, men de kom i hus.
Jeg er glad, stolt, ydmyg over alt den støtte jeg har fået fra jer alle.
Og så er jeg faktisk også noget træt i hele mit “kadaver” men det går vel over igen.
Cykeltøjet kan nu lægges til vask igen, og så lægges i skabet et stykke tid, inden jeg bare skal ud i det blå omkring Hadsten og omegn.
Nu vil jeg nyde de sidste dage af min ferie. Fredag bliver i sommerhuset og måske en tur i havet
Lørdag bliver med Musik i Øster Hurup sammen med Anja, Nethe og Hjorth.
Og hvis ikke nogen har været forbi og slå vores græsplæne så skal noget af søndagen bruges på det.”
P.S.: indsamling er ikke slut!
Har man lyst til at støtte op om Bager Knækker Cancer kan det
nås endnu på 7525UH – den er snart fuld, så kan du bruge 93 89 58 28 i stedet for.
Lige nu er der samlet 165.000 kr. ind
Jeg siger bare TAK til alle der har støttet op.”
Cykelprojektet, der bærer navnet ”BAGER KNÆKKER CANCER”, er en personlig og målrettet indsats i kampen mod kræft.
Med 500 km i benene har Lars Bager cyklet både mod nord og ud i det smukke nordøstjyske sommerland. Men Lars Bager har ikke cyklet ikke alene. Med sig har han båret håb, støtte og budskabet om, at vi sammen kan gøre en forskel – én kilometer ad gangen.
Og her på PingvinNyt.dk er vi stolte af at have været med på hele rejsen.