Indlæser Begivenheder

Kom i julestemning med Hadsten Storpastorats Pigekor

20 december @ 15:00

Publikum kan glæde sig til et varieret program, der naturligvis rummer elskede julesange – både de traditionelle og de nyere – men også stemningsfyldte vintersange, kirkelige satser og melodier fra Disney og populære julekalendere. Med andre ord: Det bliver en koncert, der favner både tradition og musikalitet, og som inviterer både store og små med ind i decemberstemningen.

Pigekoret består af unge sangere i alderen 13-20 år, der til daglig arbejder med et alsidigt, primært klassisk repertoire. Under koncerten optræder koret både samlet og i mindre grupper, og enkelte sangere træder frem som solister. Koret ledes af sanger og korleder Cecilie Marie Høyer-Nielsen, og akkompagnementet leveres af pianist Malthe Mølle Nørgaard.

Publikum opfordres til at komme i god tid –dørene åbner kl. 14.30 – og til at synge med, når vi sammen løfter en julesang eller to. En oplagt mulighed for at skyde juleferien i gang og lade december blive lidt lysere.

Arrangør

Hadsten Storpastorats Pigekor

Phone:

Website:

Email:

STED

Sct. Pauls Kirke

Kirkevej 7
Hadsten, 8370