Foto: Rasmus Kaae, partner i BuildingBetterSoftware ApS i Hadsten. Rasmus hjælper og faciliterer ledelsesgrupper og teams i en lang række enterprise virksomheder og SMV’er. Her er der netop fokus på transparens, involvering af brugere og tillidsvækkende beslutningsprocesser – i modsætning til det kommunale arbejde.

Favrskov Kommune inviterer borgere, bestyrelser og brugere til at indsende høringssvar i forbindelse med budgetprocessen. Det lyder demokratisk, inddragende og ordentligt. Men min aktindsigt viser noget helt andet: Høringssvarene – herunder de kritiske input om Østervangskolen i Hadsten – er slet ikke blevet behandlet i den proces, hvor beslutningerne reelt træffes.
Det rejser et alvorligt spørgsmål: Er budgetprocessen blot et demokratisk alibi?
Høringssvar uden behandling – dokumenteret sort på hvidt
Jeg har bedt om aktindsigt i, hvordan høringssvarene er blevet brugt i budgetforhandlingerne. Svaret er rystende klart:
-
Der findes ingen referater eller dokumenter, der viser, at høringssvar er blevet inddraget i de politiske drøftelser.
-
Der har ikke været kommunikation mellem forvaltning, udvalg eller byrådsmedlemmer om høringssvarenes betydning for budgettet.
-
Alle drøftelser i økonomiudvalget er lukkede og uden referat.
-
Interne møder i administrationen, hvor høringssvar “er drøftet”, er undtaget aktindsigt – og kommunen har valgt ikke at give meroffentlighed.
Dermed står vi med en dokumenteret kendsgerning:
Der findes ingen spor af, at høringssvarene har haft reel indflydelse.
Når 79 høringssvar – fra skoler, bestyrelser, medarbejdere og borgere – tilsyneladende kan forsvinde uden at sætte aftryk, er det svært at kalde processen andet end mangelfuld.
Hvad betyder det for Østervangskolen – og for hele kommunen?
Høringssvarene om Østervangskolen var tydelige:
Overbelægning, nedslidte forhold, hastigt voksende elevtal og en hverdag presset ud over det rimelige.
Alligevel findes der ingen dokumentation for, at disse forhold har været vurderet eller diskuteret i budgetprocessen. Ikke i administrationen, ikke i udvalgene og ikke i byrådet.
Hvordan kan man træffe beslutninger om børns skolegang – uden at forholde sig til de mennesker, der oplever konsekvenserne i virkeligheden?
Når borgerne opleves som et irritationsmoment
Der opstår en trist mistanke:
At høringssvarene primært bruges til at kunne sige, at ”borgerne er hørt” – ikke til reelt at lære, justere eller forbedre.
Hvis høringsprocessen blot fungerer som et ritual, der gennemføres fordi man skal, men ikke fordi man vil lytte, så er vi som borgere reduceret til et irritationsmoment efter valget.
Så er høringssystemet ikke demokratisk – men kosmetisk.
Vi må kræve mere af vores kommune
Favrskov kan bedre.
Favrskov skal bedre.
Der er dygtige ansatte og engagerede politikere. Men når høringssvar kan ignoreres uden spor, er der noget grundlæggende galt i den måde, budgetprocessen er tilrettelagt på.
Det er ikke radikalt at forvente:
-
Gennemsigtighed.
-
Dokumentation.
-
En reel behandling af høringssvar – også når de er kritiske.
Det er sund forvaltning.
Et opråb – ikke en anklage
Dette er ikke et angreb på enkeltpersoner. Det er en opfordring til, at vi – som kommune – genopfinder den demokratiske respekt, der burde være grundlaget for enhver høringsproces.
Hvis ikke høringssvarene bruges aktivt, ærligt og systematisk, så må Favrskov stå ved det og afskaffe dem.
Hvis de derimod skal være et værktøj for dialog, udvikling og ansvarlig prioritering, så må der være sporbarhed, åbenhed og politisk vilje.
Som forælder, borger og fagperson forventer jeg – og mange andre – at kommunen tager høringssvar om vores børns skole alvorligt.
Indtil det modsatte er dokumenteret, må vi konkludere:
Det sker ikke i dag.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

















